|
Onsdag den 21. September 1979: Kl. 8.00 afgik bussen fra Nykøbing M. mod Schweiz, nærmere betegnet Romanshorn. 10 medlemmer af Fodslaw Morsø deltog i turen til 10. Internatonale Bodensee-Wanderung. 3 Tage - 3 Lander. Bussen blev fyldt op under turen ned gennem Jylland og det varede ikke længe før vi var rystet godt sammen og snart genlød bussen af sang bl.a. blev Lundeborgvisen sunget gentagne gange, dog blev Lundeborg udskiftet med Romanshorn. Bussen var en ganske almindelig turistbus og det var selvfølgelig begrænset hvor god søvn vi fik og hver gang vi havde rast var det nødvendigt at komme ud og strække benene. Vi nåede Romanshorn tidligt formiddag torsdag den 22. september, og efter at have fået vasket støvet af og fået noget at spise, blev vi fra Mors enige om at tage ud til øen Mainau der ligger i den 76 km lange og 15 km brede Bodensø. Tre lande grænser op til søen. Tyskland mod nord, Schweiz mod syd og Østrig ved den østlige ende, netop de tre lande vi skulle vandre i. Øen har været ejet af den svenske grev Bernadotte, og parken viser et væld af blomster fra tidligt forår til sent efterår. Klimaet kaldes ofte tropisk på Mainau, og her vokser appelsiner, citroner og palmer. Mest kendte symboler for Mainau er de fire blomsterdyr, en hare, en ugle, en påfugl og en andefamilie. *******
*******
Efter kigget på øen sejlede vi tilbage til Bodensø og en velfortjent middag. Det var en oplevelse, flere tusinde mennesker fra mange lande. Men serveringen gik fantastisk hurtigt. Sovesalen var gigantisk og sengene var madrasser der lå på gulvet. Der var kun mænd i sovesalen, kvinderne var indkvarteret andet sted. Jeg faldt ret hurtigt i søvn men vågnede hen på natten med smerter i benene. Lidt efter opdagede jeg at formanden for Fodslaw Morsø var vågen og han opdagede selvfølgelig at det var jeg også. Han spurgte viskende om hvordan mine ben havde det, da jeg fortalte ham det sagde han: Åh, gudskelov, jeg har også smerter og troede det var alvorligt. Beroligede faldt vi i søvn igen, men ikke længe. Vi blev vækket tidligt, op og vaskes, morgenmad og hertil varm mælk. *******
Fredagsruten i Tyskland
Snart var vi klar til afgang ned til færgen og af
sted til Friedricshafen, Tyskland. Der var en fantastisk smuk natur vi
gik i, masser af store æbleplantager og mange steder var sat frugt ud
til vandrerne. Der var selvfølgelig også rastepladser med jævne
mellemrum, her kunne man køber mad og drikkelse. Vejret var fint, ruten
forholdsvis jævn med nogle enkelte mindre stigninger. Vi var et par
stykker der fulgtes ad og nok havde haft lidt mere tempo på end de
øvrige. Efter 33 km nåede vi færgen ca. 1 time før den skulle bringe os
tilbage til Romanshorn. Men heldet var med os, vi kom ombord med det
samme og da færgen straks sejlede, var vi hjemme i så god tid, at der
var masser af plads under bruserne og rigeligt med varmt vand. Efter
middagen gik vi ud og så på byens natteliv (vi fra Mors fulgtes
selvfølgelig). Det blev ret sent inden vi fik lagt os og efter alt for
lidt søvn blev vi vækket. Efter bad og morgenmad var vi klar til anden
dagens vandring.
*******
Lørdagsruten i Østrig.
Det er synd at sige at jeg var helt oppe på mærkerne under sejlturen. Jeg havde en anelse tømmermænd men det var manglen på søvn der var værst. Jeg prøvede at få lidt søvn på sejlturen til Bregenz i Østrig, men det var ikke let. Et kvindemenneske daskede mig på ryggen og sagde: Du har et godt sovehjerte unge mand. Vejret var såmænd heller ikke særlig opmuntrende, det småregnede og var temmelig diset. Da vi var kommet i land og jeg kunne se bjerget vi skulle over, blev mit humør væsentlig bedre, jeg er vild med bjerge og kom hurtigt af sted, bjergvandring skal nydes i fred. De første km var godt nok lidt triste, regn og meget ringe udsigt, man kunne kun lige ane bjergtoppene i det fjerne, ja og så lå der et godt lag sne, man skulle vade i. Efter nogen tids traven opad nåede jeg skoven, og hvilken herlig oplevelse. Her var lunt, sneen var smeltet og smeltevandet løb som klukkende kilder ned ad bjergsiden og duften fra skoven mindede om forår. Men alt godt varer sjældent ved og heller ikke dette, på et tidspunkt var jeg igen ude af skoven, ude i sneen og stadig med de fjerne bjergtinder gemt i tågen.
Jeg kom til en lille handelsbod hvor jeg købte en flaske 80 % rom (Strohm tror jeg den hed). den var lidt dyrere end hvis jeg havde købt den nede i byen, men det var sjovere at komme hjem med en flaske købt på toppen (næsten) af et bjerg. Det var dog lige ved at blive for sjovt, for da jeg kom ud af skoven, var det lige ud i den kolde sne, der lå i et ret tykt lag og visse steder var temmelig glat. Det endte da også med at jeg tog en ordentlig tur på bagen og da jeg var mere opsat på at beskytte min flaske end mig selv, gav det selvfølgelig et par blå pletter. Da jeg kom endnu længere ned var sneen væk, til gengæld silede regnen ned som den havde gjort ved start. Det blev en lidt kold sejltur tilbage til Romanshorn, men det varme bad hjalp gevaldigt.
*******
Søndagsturen i Schweiz
Søndag morgen skulle vi ikke ud at sejle, men derimod med tog en god 30 km ind i Schweiz. Det var egentlig rart, der var ikke nær nok siddepladser og udsigten var så som så, for selvfølgelig regnede det, men der skal meget mere end regn og kulde til at tage humøret fra fodsportsfolk. Da vi nåede bestemmelsesstedet fik vi at vide at ruten var blevet ændret. Den megen regn havde forårsaget mudderskred på den oprindelige rute og yderligere skred var sandsynlige.
Enkelte steder på ruten blev der serveret varm, herlig te med en slant rom (tror jeg det var).
Da vi var kommet i mål skulle det gå stærkt. Vi fik udleveret medalje og en stor buket blomster. Vi skulle derefter paraderer gennem byen, det var et flot syn. Hvert land med ejet flag/fane i en temmelig lang kolonne. Der var mødt rigtig mange tilskuere op og her så jeg hvorfor netop danskerne var så populære. Der var mange kørestolsbrugere og andre handikappede langs ruten og her så jeg danskerne bryde ud af geleddet og gå hen og give sin buket blomster til en af de ældre eller handikappede. Jeg så ingen andre gøre dette, men fik senere at vide, at det havde man brugt i mange år. Jeg gjorde selvfølgelig som de andre og det taknemmelige smil man fik var vist det der gjorde størst indtryk på mig. Da paraden var færdig fik vi travlt med at slæbe bagagen ind i busserne og så var det af sted hjemad. Trods vejret (eller måske på grund af vejret - hvad ved jeg) blev det en oplevelse for livet.
|
