Firewalk

Den 24. juni modtog jeg en mail fra min tidligere kollega ved Skamol. Mailen kan ses til højre. Baggrunden for denne mail er at vi flere gange har talt om at prøve Firewalk og Kim havde tidligere meldt sig til et sådan arrangement i Nykøbing, dette blev imidlertid aflyst på grund af for få tilmeldte. Kim og jeg har tidligere deltaget i Rappelling og træklatring. Vi har også forsøgt, med mere- eller mindre held, at lokke vore andre kolleger med. Dette kan der læses mere om på: Ekstrem motion. Jeg er glad for at Kim huskede mig, da han arrangerede denne "lune vandring".	Kære allesammen, Så sker der noget igen på Mors og i JCI Mors! JCI Mors har hermed fornøjelsen af at invitere til Firewalk på Mors den 10. september 2005. En uforglemmelig oplevelse i helt unikke omgivelser, som ikke findes andre steder end på Mors og området lige omkring Mors. Med andre ord en enestående oplevelse, som ingen andre afdelinger i hele verden kan gøre efter!!! Go' weekend og en fornøjelig sommer! Med venlig hilsen Kim Siefert, Local President, JCI Mors

Anders Kobberø - PhotoCare, Nykøbing, stod for fotograferingen under hele kurset.
	Den 10. september kl. ca. 17.30 var jeg ved det Gule Hus, ved Skarrehage. Inga havde overvejet at tage med ned og overvære "vandringen", men 3 timer var lige i overkanten af hvad hun mente hun kunne klare. Jeg var ved at tro at der var mere end det ene arrangement, for det var ene kvinder der mødte op, men på et tidspunkt kom der da også nogle enkelte mandfolk. 9 kvinder og 5 mænd (inkl.. instruktøren). Vi fik nogle opgaver som vi skulle hjælpe hinanden med at løse. Den første opgave var let at løse, der var vi bundet sammen 2 og 2, og skulle så komme fri af hinanden, uden at bryde snoren. Det var uhyre let, men vi gjorde det alle fantastisk svært. Men det gav motion.
Bent og Thomas Agertoft i gang med snoren		Kim og Torben Leth i gang med snoren

Efter ca. en times undervisning skulle vi ned i Molergraven og se bålet og mærke varmen fra det. Derefter trænede vi i at gå. Lederen talte ned fra 4 og derefter gik vi medens vi alle talte højt til 8, de 8 skridt var længden af bålet, d.v.s. de skridt vi skulle gå på gløderne.

Bålet, der er bygget op af store træstykker (ikke trækul som man kunne tro) var imponerende såvel tæt på som på afstand, og var men kunne tydeligt mærkes.		Underviseren Søren Ellegaard ( www.traincompany.dk ) hvis ord var lov og skulle følges helt og fuldt.

Da vi kom tilbage til Det Gule Hus fortsattes med forskellige sjove opgaver.		Her ser vi billeder fra en Firewalk.

Min kollega Kim, leder af arrangementet.	Bent (webmaster)	Her træner jeg i at flække et bræt.
	Under hver stol lå et bræt på 22.5 x 20 x 1,8 cm. Jeg havde funderet lidt over hvad det skulle bruges til, men da vi så et billede af en, der flækkede sådan et bræt ved at slå på det med de bare næver, fik jeg virkelig sommerfugle i maven. At gå på gløder rørte mig ikke, det havde jeg bare vedtaget at jeg skulle, men flække et bræt - nej tak - manden måtte være gal. Men nogle øvelser uden bræt og derefter i gang. Den ene holdt brættet, den anden slog og vupti - brættet flækkede, det var simpelt hen fantastisk. Alle klarede opgaven og jeg tror alle var meget stolte - jeg var i hvertfald.
Kim flækker brættet.

Vi var endelig nået igennem kurset og kunne vandre ned i Molergraven for at prøve Firewalk. Vi havde fået indprentet, at det ikke var leg. Det var farligt, meget farligt. Kullene er omkring 600 grader varme. Kullene var "klappet til", således at der ikke lå større stykker træ, at træde på et sådant stykke kunne medføre at man mistede koncentrationen og derved risikere brandskader.
	Bent Plums mesterfoto
Det var et fantastisk skue. Det lange glødende stykke vi skulle gå på, små bål samt fakler.

De glødende kul klappes til.	De glødende kul flankeret af bål og fakler.	Flammende bål.
Der var selvsagt nogle regler der skulle overholdes: Vi bestemte selv i hvilken rækkefølge vi ville gå. Den der skulle gå, stillede sig ved siden af lederen ved den ene ende af de "glødende kul". Ved den anden ende stod en "modtager", ved den ende var en balje gravet ned og fyldt med vand, som man trådte ned i efter "walken", ikke for at køle fødderne, men for at mindske risikoen for brandskader hvis et stykke kul satte sig fast mellem ens tæer. Når man var klar til at gå, gav man besked til lederen, han talte ned og så gik man til de øvriges taktfaste tælling. Man skulle kigger på modtageren og absolut ikke ned på gløderne. Kigger man på gløderne registrerer hjernen varmen og man risikerer brandskader.
		Vi står nu med bare fødder - klar.

Søren går først for at tjekke temperaturen.	På et tidspunkt blev det min tur.	Her går Kim.
Hvordan føltes det så at gå på glødende kul: Jeg havde forestillet mig at det var meget varmt, men nej. Det føltes lunt, behageligt blødt og meget kort. Otte skridt og så ned i vandet og så var det overstået. Ingen brandvabler eller brandsår, ingen ubehag overhovedet. Det var en oplevelse at være med til og det var virkelig godt arrangeret og helt unikt at lave det i en Molergrav. Nu i dag, næsten en uge efter oplevelsen, er det stadig det flækkede bræt, der gav den største oplevelse.

Vi kan nu sige farvel til Molergraven og overlade det til hjælperne at lukke og især slukke
Buksebenene skulle jo smøges op inden Firewalk og smøges ned igen da vi var vendt tilbage til Det Gule Hus. Som det ses th. var der en enkelt, der havde noget svært ved at få det klaret. Først én hjælper og så én hjælper mere.
Måske kommer der flere fotos, jeg skal lige vide om de øvrige deltagere har lyst til at optræde her på siden.

Bent Allan Plum´s oplevelser