En dejlig Sankt Bernhard

13.01.09: Så blev vejret atter mildt, klart og stille, og det betød en længere travetur i skoven. Jeg lagde ikke mærke til om der var flere væltede træer end før stormen, men der var masser af nedfaldne grene, så der var nok klogt, at vi begrænsede vor skovture de to foregående dage. Jeg så et egern smutte over stien, det er et særsyn her. Jeg tror de jagtes, der kan nemlig gå år imellem at jeg ser et. For mange år siden havde vi en kort periode dagligt besøg af et egern, det kom og snuppede fuglefrø og nødder. Det stoppede efter en lille uge og grunden er sikkert nedskydning.

12.01.09: Det har været et temmelig trist vejr i går og i dag. Selv Tjavs har syntes det var for meget af det gode. Det har begge dage stormet ret så kraftigt og travetur i skoven var lidt risikofyldt. I dag regner det ret meget, så det er ikke særlig grinagtigt at komme ud.

Tjavs opholder sig mest i huset, i nat var det "sommerhuset", rummet med briksen, men i dag har det været rummet med halm.

8.01.09: Vita havde købt et stykke legetøj til Rico men besluttede at Tjavs skulle have det. Det var en and sammenflikket af bl. a. reb. I går kom Tjavs i tanke om at den ville lege og det gjorde den så og det gik vildt for sig. Jeg bad ham dæmpe sig lidt så jeg kunne tage et par billeder. Jeg tog mange, men kun 2 kunne bruges, de øvrige var kun streger gg, hans tempo var for højt til at kunne give et ordentlig billede. Jeg tror færten af Rico stadig sad i legetøjet og jeg tror også Tjavs savnede ham.

Tjavs fik en ny balle halm i sin seng og som sidst ville han hjælpe med at skille ballen ad. Jeg var ude med vand og mad til ham kl. 2 i nat, temperaturen var ca. -12 grader. Jeg ville have ham med ind, men nej, det var for varmt. Her til formiddag var temperaturen steget til godt 4 +grader. Det er noget spring.
Det var i nat jeg besluttede at få fat i noget mere halm. Jeg havde set at der var halmballer til salg på den anden ende af øen, men kom i tanke om at min genbo måske havde noget til salg. Jeg fik 2 baller gratis, så nu har jeg rigeligt et stykke tid.

3.01.09: Jeg havde besøg af min søster Vita og hendes veninde Mona. Vita havde hendes lille hund Rico med. Rico er på størrelse med Tjavs hale og vi var noget spændte på hvordan de to hanhunde kunne enes. Vi fik nogle oplevelser vi vil huske meget længe.

Rico og Tjavs blev perlevenner straks de så hinanden. Når vi var i skoven havde vi begge hunde i snor og selvfølgelig blev snorene viklet ind i hinanden nogle gange på sådan en tur. Ved stranden, når vi var lige ved at være hjemme fra skovturen samt i haven var vovserne uden snor og så gik den vilde jagt rundt på strand, mark eller have. Selvfølgelig blev Rico mest træt, han skulle op i højeste gear fo at kunne følge Tjavs der nærmest tog den i luntetrav. Midt under løbet stoppede de begge, stod så og kiggede på hinanden hvorefter én af dem (og det skiftede hele tiden) pludselig satte i gang og den anden prøvede at fange. Tjavs var hurtigst, men Rico mere gesvindt og især hurtigst rundt om de mindre træer. De skete at Rico pludselig kom på tværs ind foran Tjavs, der hver gang nåede at hoppe over ham. Når Rico var blevet træt, fandt Tjavs et stort ben eller noget af sit legetøj, så gik han hen til Rico fo at opfordre ham til at tage det, for så at stikke af når Rico så endelig prøvede at tage det. Da vi gav Rico noget som Tjavs så skulle prøve at tage, knurrede han meget aggressivt og vi kunne se der forundrede udtryk i Tjavs øjne. Først lidt forskrækket, men så gav han sig til at slå små bløde slag i luften mod Rico. Når de så var trætte så gav de hinanden et lille kærligt slik for at vise, at de stadig var gode venner. Rico kom nogle gange i nærheden af hundegården, men kun én gang vovede han sig helt ind og endda ind i hundehuset. Tjavs så det men reagerede overhovedet ikke, når han selv blev lukket ind inviterede han Rico til at komme med, men Rico ville hellere med mor ind.

Tjavs var glad for Rico men han var også vild med Vita og Mona, og han vidste ikke noget bedre end at blive gnubbet på ryggen af de to.

At han savner dem opdagede jeg i dag. Vi var på vor skovtur og mødte her nogle bekendte, der havde en lille hund med. Den ville gerne snakker med Tjavs, som troede han kunne opføre sig som han plejede at gøre med Rico, men det forskrækkede denne lille hund så meget at det ikke blev til et nyt venskab.

Da vi næsten var hjemme blev Tjavs noget urolig, han rendte rundt og ledte klynkede efter nogen eller noget. Helt hjemme rendte han rundt for at kigge ind af vinduerne, kunne tilsyneladende ikke forstå at Rico, Vita og Mona ikke kom ud.

27.12.08: Tjavs måtte vente med sig skovtur til først på eftermiddagen. Det var han temmelig utilfreds med, men han blev hurtigt glad igen. Der var mange folk ude og trave og en del havde hunde med. 2 løsgående hunde kom rendende, den ene ville gerne snakke med Tjavs, den anden var lidt mere tilbageholdende. Efter lidt tid forsvandt de i den retning de var kommet fra, men der gik ikke lang tid før vi så dem igen, denne gang i følge med en flok mennesker, der fornuftigt nok nu havde hundene i snor.

Senere kom vi til andre folk med ret små hunde, nogle af disse var også interesserede i at tale med Tjavs, så jeg tror han syntes det var en god tur.

18.12.08: Tjavs kan stadig overraske mig. Da vi i dag kom hjem fra vor travetur, lod jeg ham løbe i haven medens jeg havde noget at lave indendørs. Jeg hørte et enkelt fjæf og da jeg kiggede ud så jeg at der var varer fra tømmerlageret. Tjavs sad ved hoveddøren og ventede på at jeg skulle komme ud, og han blev siddende da bilen kørte, han plejer at følge den på vej. Varerne var flamingoplader, de skal sættes fast i loftet over Tjavs sovepladser, håber det kan hindre at der drypper kondensvand ned i hhv, briks og halmseng.

13.12.08: Det var bidende koldt på vor formiddags tur, men heldigvis var der lidt læ i skoven. Tjavs morede sig vist godt, da vi skulle af sted kom han hen og puffede med snuden på min jakkelomme, jeg viste ham de godbidder jeg havde taget med, Det er ved at være en daglig oplevelse. Han skal lige se at jeg har husket noget godt til ham, men han vil ikke have noget. Han kigger og hans blik siger, ok - ville bare sikre mig, put det bare i lommen igen. Ja, jeg ved godt det er noget vrøvl, men kan ikke tolke det på anden måde.

Da vi havde gået godt ½ time, stoppede han, kom hen og puffede på lommen. Jeg viste ham et stykke tørret kallun, so han tog og begynde at knase. Lidt efter trykkede han den ene side op imod mig og jeg masserede ham lidt på det ene bagben. lidt efter vendte han sig, trykkede den anden side op imod mig og lukkede forsigtigt munden om min vante for at vise mig, at det andet lår også trængte til massage. Jeg masserede lidt, stoppede for at se om det bare var tilfældigt, men nej - han viste mig tydeligt, at lidt ekstra massage ingen skade var til. Da han havde knaset færdig og støvsuget jorden for kallun rester, så var han klar til at gå videre.

9.12.08: Det er et herligt vejr i dag, sol, tyndt lag skyer, fuldstændig vindstille og det føles ikke koldt. Vejret var så pragtfuldt, at det blev til en lidt længere travetur end jeg havde tænkt mig. Turen blev gennemført uden vanter og det var lige før tophuen var blevet puttet i lommen. Pløret - ja, men ikke så meget som det ellers har været de sidste dage.

6.12.08: Så fik Tjavs madras i sin ene seng. Jeg havde snakket med venner og bekendte om hvor jeg kunne få fat i en lille balle halm. Ingen vidste det, kunne kun fortælle om kampe baller eller de helt store ruller. I går lykkedes det, en ven lovede at skaffe en balle halm i håndterlig størrelse og her til morgen lå den her.

Tjavs var noget interesseret da jeg spredte den ud i hans "sandkasse", det sted der var beregnet til toilet, men som tjavs brugte som seng. Jeg har endnu ikke fundet ud af hvad der gør, at han nogle gange bruger sin tæppebelagte "pallestrade" (2 paller oven på hinanden og med tæpper øverst) og andre gange "sandkassen" et hul i betongulvet, fyldt med groft sand/grus fra stranden. Sandkassen er i et stort rum i hundehuset og palle sengen i et lidt mindre rum.

Tjavs har været en tur rundt i haven men endnu ikke på skovtur. Men nu her kl. 12.30 er tågen så småt ved at lette og jeg kan igen se mere end nogle få meter frem (nå - måske lidt overdrevet, men jeg har ikke kunne se til de nærmeste nabo- og genboer), så nu vil vi snart af sted.

Vi fik en god travetur. Vejret blev ret fint og der var ikke en vind der rørte sig. Da vi kom hjem gik jeg i gang med at lave en "seng" til ham, halmen skal helst ikke spredes over det hele. Tjavs var lidt urolig i starten, han rendte ud og ind i sin hundegård, jeg ved ikke om han var nervøs for at jeg skulle lukke hele gården med brædder så han ikke kunne kigge ud. Men da jeg var nede på knæ for at skrue den sidste skrue i, fik mit ene øre en ordentlig slasker med en hundetunge, og da jeg begyndte at fylde halm i sengen, ville han hjælpe.

5.12.08: Vejret har såmænd været godt nok de sidste dage, men det er vådt og pløret i skoven. I dag kørte vi så en tur til stranden, her kunne Tjavs så snuse rundt uden at blive snavset. Han havde mest lyst til det høje græs og marehalm, her kunne han rigtigt tumle.

Desværre er det jo netop ved stranden det er bidende koldt, men det var kun mig der mærkede det.

Når b vi skal ud at gå, så kommer han hen og støder snuden hårdt mod min ene frakkelomme, jeg skal så vise ham, at jeg har husket en godbid (griseøre eller kallun), han vil ikke have det, vil bare sikre sig at jeg har husket det. Når vi så er ved at være hjemme igen, så kommer han og forlanger sin godbid. Så slipper jeg ham løs og han spæner i fuld fart rundt på marken, det hænder at jeg skal hjælpe ham med at finde godbidden igen, han taber den af og til under løbet.

28.11.08: Vejret har været ok til travetur så det blev også i dag 2 lange ture. Ha stopper nu helt op før han går ud på asfalteret vej, han står tålmodigt og venter på at jeg giver ham lov til at gå ud på vejen. I dag dukkede tre dådyr op lige foran os og tog flugten ud over marken. Tjavs stod stille og kiggede efter dem, hvorefter han vendte hovedet og kiggede på mig og spurgte "Kan vi nu fortsætte"? Han gider ikke stå for længe med mindre han har snuden godt nede i jorden ved en bregne.

I går kom vi forbi en række hestepærer (hvorfor har ryttere ikke en pose med)? gg Da Tjavs skulle til at undersøge "pærerne" sagde jeg NEJ, og i dag gik han i en bue uden om. Rart at han er så lærenem.

24.11.08: Så blev det i dag Tjavs skulle til helbredstjek. Det passede rigtig godt, han kunne nå at få sin skovtur og det uden at grise sig alt for meget. Vi har endnu ingen sne fået, men jorden er frossen og hænger ikke ved hans pels, ok fusserne var ikke helt rene, men det må dyrlægen (Marianne) finde sig i, det var vist heller ikke det største problem.

Tjavs var glad for at se hende og ville kramme og krammes, han kom på vægten uden det store problem og vaccinationen voldte heller ikke problemer. Da han skulle have øre og mund kigget efter, kvitterede han med et stort slik i Mariannes ansigt.

Værre var det da han skulle have klippet negle. Vi måtte lægge ham ned på gulvet, så måtte jeg ned på knæ og holde godt fast i ham, prøve at holde hans ben så neglene kunne klippes. Der er virkelig muskler i de ben. Han prøver at trække benene til sig, men bider ikke, viser ikke tænder eller truende adfærd på nogen måde. Jeg tror egentlig Marianne var lidt imponeret, men vist også lidt udaset efter behandlingen - Tjavs var tilsyneladende upåvirket af virakken, men også kun tilsyneladende. Han lå pænt ned på køreturen hjem.

18.11.08: Tjavs og jeg fik os en slem forskrækkelse i formiddag. Vi var som sædvanlig på skovtur, men i en forrygende blæst. Vor rute varierer noget fra dag til dag, men vi snupper altid et stykke asfalt og det gjorde vi også i dag. Pludselig opdagede jeg en bil, der kom bagfra, heldigvis i moderat fart. Tjavs opdagede den før mig, der ikke havde hørt den på grund af blæsten. Inden jeg nåede at få ham halet til mig var han sprunget mod bilen og ramte den i siden, heldigvis ikke ret hårdt men selvfølgelig nok til at blive forskrækket.

Det var et par ældre damer der kørte, de kom straks i hold for at høre til hunden, men jeg kunne berolige dem. Hverken Bilen eller Tjavs så ud til at have taget skade. Men nu så jeg hvad der måske havde fået Tjavs til at vise bilen sådan interesse - 2 store hunde på bagsædet, og selv om han var lidt forskrækket, synes han at vi skulle følge efter bilen da den kørte.

15.11.08: Vejret har været fint, temperaturen omkring 11 deg. C. Solen har skinnet men det har blæst temmelig kraftigt. Det hindrede selvfølgelig ikke mig og Tjavs i vor daglige skovtur. Der er skovstier med en hel del brombærranker og det hænder at jeg træder på sådan en med den ene fod og får den anden fod under ranken, så er det lige før jeg for alvor får jordforbindelse. Da det skete igen i dag på vor formiddags tur, tænkte jeg; Det skal nok ske at jeg ligger der, og ganske rigtigt, da jeg fik lyst til en aftentur skete det. Jeg landede pladask, Tjavs vendte sig og kiggede og fortsatte så sin gang så langt snoren rakte.

Han er blevet modigere ved at gå i skoven om aftenen, men også meget mere nysgerrig, det betyder at jeg af og til må ind imellem og rundt om nogle træer, fordi han ikke har holdt sig pænt til stierne.

Her kommer Tjavs for at blive kælet lidt med - her er han ved at vande det visne løv.

13.11.08: Vejret var, og er stadig, herligt. Masser af sol - rigtigt et vejr til en travetur i skoven, og det syntes Tjavs da også. Vejret var godt - ja, men der er efterhånden temmelig mudret i skoven og den nederste halvdel af Tjavs ligner den mudrede skovbund. På turen i går gik vi helt til vandet, håbede at han ville tage sig et bad, men nej. Jeg syntes han er for stor til brusenichen, men i dag ville jeg prøve da vi kom hjem fra skovturen. Jeg bad ham blive i nærheden, fjernede måtter fra badeværelsesgulvet. Klædte mig af så jeg kun var i undertøj, kaldte på Tjavs, der ikke var meget for at komme ind, så viste jeg ham et håndklæde og wuf, stod han i brusenichen og jeg kunne oversjaske ham med vand og gnubbe ham ind i shampoo og rigtigt få ham vasket. det belønnede han med et stort vådt kys midt i femøren. Der blev brugt 3 badehåndklæder for at få ham tørret, og derefter skundte jeg mig at få ham ud, så kunne han ryste det sidste vand af der. Da jeg havde samlet håndklæderne sammen for at smide dem i vaskemaskinen, kom han drønende, mente vist at han han havde brug for at blive gnubbet endnu en gang.

Så blev han smidt ud meden jeg fik mig et bad og blev klædt på. Da jeg kom ud spænede Tjavs rundt på plænen, et par gange stoppede han op, smed sig ned og rullede rundt, op igen, ryste sig kraftigt, endnu en løbetur og så var han klar til at komme ind til sig selv og få noget mad.

12.11.08: Vejret var ikke for godt først på formiddagen, men lige så snart det blev tørvejr var Tjavs og jeg på skovtur. Det var temmelig mudret, der var så at sige ingen tørre områder vi kunne færdes i.

Vi gik helt til fjorden, jeg havde håbet på at Tjavs ville tage sig et lille bad, men det har nok været for koldt. Det eneste der interesserede ham var en sportsfiske, der havde slået sig ned på en sten i vandkanten, men jeg syntes ikke vi skulle forstyrre, så Tjavs måtte undvære et møde.

Kommer vi forbi et dige eller en lille vold, så skal Tjavs lige op og se hvad der gemmer sig på anden plads. Han går ikke helt op, blot så højt, at han kan kigge over diget/volden.

8.11.08: Jeg får tit den tanke, er der ved at gå for meget Tjavs i siden her. Men så er det jeg siger til mig selv: Jamen, er der nogen der synes det er for meget, så kan de jo bare springe disse oplevelser over, men er der i det hele taget nogen - ja det ved jeg der er - men ret mange, der læser dette? Nå pyt, her kommer alligevel formiddagens oplevelser.

Tjavs kan ikke se mig inde i entreen, men har alligevel en fornemmelse af at jer er der og at der skal ske noget. Han springer noget rundt og gør ret kraftigt. Når jeg kommer ud og viser ham snoren, så kommer han helt op i omdrejninger og har svært ved at stå stille så længe at jeg kan få snoren på ham. I starten springer han af sted, tilbage for lige at blive kælet lidt med og så af sted igen, det sker nogle gange inden vi så kommer rigtigt af sted.

På grund af løvfaldet kan han nu se ret langt hen, det gør ham af og til lidt vagtsom. Han kan stå og stirre længe på et punkt langt fremme, det kan være en gren med blade, der bevæger sig i vinden. I dag tog vi en afstikker af en sti vi ikke går så tit, her lå en trillebør (hjulbør), den har han set før, men i dag var han absolut ikke modig ved den og gik sidelæns forbi den. Lidt længere fremme på den ret smalle sti, lå et rundt, plastik havebord. Det lå på kanten med bordpladen vendt i mod os. Den har ligget på den måde de gange vi er kommet forbi, og han har aldrig ænset bordet. Men i dag - pludselig slog han alle bremser i og satte sig ned, ikke tale om at han skulle hen til den farlige tingest.
Da jeg ville gå forbi ham rejste han sig alligevel og begyndte at gå frem, men da en gren knækkede under min fod, sprang han ind mellem træerne og snoren blev viklet ind i nogle grene så jeg måtte befri ham. Da jeg tog fat i borde sprang han tilbage, meg jeg drejede bordet, bankede på bordpladen, og det lokkede ham hen og snuse til bordet, så vendte han sig om mod mig, logrede med halen, slikkede min hånd (til tak tænker jeg) og så kunne vi fortsætte vor tur.

Lidt senere lettede en fasan fra et træ, men denne gang kunne han se og høre fuglen, så her var det kun nysgerrighed, der fik ham til at stoppe op og følge fuglen med øjnene.

Hvis er lidt nede om morgenen, så skal Tjavs nok få mig i humør på traveturen.

6.11.08: Det blev sent for vor eftermiddags tur i dag. Der var temmelig mørkt i skoven og det havde en mærkværdig indflydelse på Tjavs. Ind imellem så sprang han af sted som en lille hvalp, ind mellem træerne, over stien og ind mellem træerne på den anden side. Pludselig kunne han stoppe op, stå helt stille eller komme hen og trykke sig op mod mig. Når jeg så sagde, der er bare en stabel brænde eller en fugl. Så sprang han af sted igen. Men da en større fugle pludselig skrigende lette fra et træ lige over ham, da blev han noget opskræmt. Og lidt senere var det en fasan der lettede kaglende fra en trætop. Så syntes han næsten det var for meget. Men igen, når han kunne se at jeg ikke lod mig skræmme, men roligt fortalte, at det bare var en gammel hane, så lod han sig berolige og ville endda den vej den kaglende fasan flagrede. Men jeg ville nu hjem inden det blev helt mørkt. Da vi var næste hjemme (manglede ca. 50 m) tog jeg snoren af ham som jeg plejer. Høn nærmest fløj hjemad, men stoppede op, ventede for at se om jeg var med, og so var det hjem i sin egen gård. Hvor han vidste han kunne være i fred.

Tjavs trak mig hen til dette sted, satte sig ned og kiggede ud over sletterne, lidt efter rejste han sig, kiggede på mig og sagde "så kan vi godt gå igen".

28.10.08: Vejret var pragtfuldt til vor skovtur, der varede en god times tid. Det var tørvejr og vindstille, temperaturen høj nok til at jeg kom til at svede og det tror jeg også Tjavs gjorde. Han har også travlt, han skal have snuder i alt og lige som han er på vej frem, så vender han, måske var der lige en bregne han skulle stryge sig op ad, måske en træstub, der skulle vandes og måske bare et eller andet, der lige tiltrak sig hans opmærksomhed. Han forventer selvfølgelig, at jeg bare venter til han er klar til at gå videre.

Skal jeg lige fotografere et eller andet, så piber han, han har skam ikke tid til at vente. Derimod er han, for det meste, flink til at vente hvis vi kommer til en sidevej, for at se hvad vej jeg vil. For det meste, men har han bestemt sig, så er han døv for hvad jeg siger. Men så fortæller snoren ham, at han er gået forkert, når han så vender om og går forbi mig, så får jeg et bebrejdende blik. Men det er hurtigt glemt, for også denne vej/sti har jo en masse spændende.

Nu er der lukket lidt mere til huset. Om der skal lukkes yderligere må tiden vise.

Til venstre et ret stort rum med "sandkassen" i venstre hjørne. Den sandkasse han af og til sover i, men som var beregnet til toilet.
Her har han sit legetøj og sin madskål.

25.10.08: Jeg har haft travlt med at lave lidt mere læ i hundegårde. Med den blæst vi har i dag, kunne jeg mærke hvor der skulle lukkes med brædder for at give ham et par rum med læ. Der kommer fotos fra hundegården meget snart.

Tjavs foretrak at tage middagsluren på græsplænen under æbletræet, her lå han og sov medens jeg arbejdede. Da jeg begyndte at trænge til min eftermiddagskaffe, kaldte jeg på Tjavs og bad ham gå ind i hundegården, men nej - han blev liggende. Jeg gik hen for at hente ham, man han rullede om på ryggen, stak alle 4 ben i vejret og ventede på at jeg lagde mig på knæ og kløede ham på maven. Først derefter rejste han sig og gik "hjem til sig selv". Eftermiddagskaffen fik jeg, men da var kl. også et stykke over 16.

20.10.08: Det er overskyet og det stormer, men det er tørvejr lige i øjeblikket og så er det bare om at komme af sted på skovtur. Tjavs er som vanlig klar og jeg må holde godt fast i snoren når han jager af sted.
Vi tager en lidt længere tur end jeg først havde tænkt mig, men inde i skoven er der pragtfuldt og Tjavs har travlt med at stikke snuden i en masse, mest i jorden under bregnerne.

Skovhave børnene fra Marollebo er på besøg og et træ er fyldt med leende børn, jeg har godt fat i Tjavs, men han er ikke interesseret i andet end at komme videre. Da vi når op til marken hvor Marollebo har deres "lejrplads" med en flot træhytte samt en masse grenhytter, svævebaner og lignende. Kommer 2 voksne og nogle få børn. Nu er Tjavs klar, han haler alt hvad han kan for at komme hen til den ene af "lærerne", nok fordi han kunne se at hun gerne ville snakke. Børnene er lidt bange men et par stykker kommer hen og klapper Tjavs. Jeg sagde til de lidt mindre modige, at hvis de havde vasket sig i ansigtet fra morgenen af, so behøvede de ikke være bange, men havde de ikke, så ville Tjavs vaske dem med tungen. Det fik en dreng til at trække sig et godt stykke væk med ordene: Jeg skal ikke vaskes.

Vi gik videre og drejede ind af en sti, der gik tæt forbi legepladsen, her var en lille pige på vej i svævebanen, det imponerede ham meget, men da hun nåede enden af banen var det slut med interessen og skønt en anden lille pige havde fået øje på ham, så begyndte han bare at pibe og trække i snoren: Han ville videre. Han er blevet mere rolig og gik frivilligt ind i sin gård for at få noget at spise.

16.10.08: Jeg går så vidt muligt 2 ture om dagen med Tjavs. Turen i formiddags gik ret roligt, men det kun fordi den mand vi mødte havde taget på sådan en stor hund. Han gav sig til at klø Tjavs i begge sider hvorefter han kaldte på sine 3 børn, der legede i skoven. Tjavs nåede lige at kysse den største, men kom så i tanke om at han hellere måtte holde sig til manden der sådan gnubbede ham og så nøjes med at lade halen vise børnene, at han da også syntes om dem.

Om eftermiddagen havde jeg inviteret mig selv til kaffe hos nogle venner. Det var så hyggeligt, at kl. blev lidt over 18 inden jeg igen var hjemme. Tjavs var noget utilfreds med mig, så jeg skyndte mig at klargøre hans mad inden jeg klædte om for at gå en tur med ham (han har ingen ide om at bukser og trøje ikke er til at tørre snude eller fødder af i).

Han var klar til at gå og fik sin snor gjort fast i halsbåndet. Maden havde jeg sat så han ikke kunne få fat i den. Han trak af sted mod skoven - men kun ca. en snes meter, snoren, der er 8 m, var stram. Pludselig vender han om og og farer tilbage, det ene øjeblik er han 8 m foran mig og det næste 8 m bag mig, og inden jeg når at reagere ligger jeg vandret i luften, landede heldigvis på benene. Han var vist lige kommet i tanke om, at der kunne komme nogen og hugge hans mad medens han var væk.

Jeg benyttede tiden til at fodre mine fugle, og så var han klar til en travetur. Temmelig kort, for nu var det blevet noget mørkt.

14.10.08: Tjavs gør alt hvad han kan for at drikke vand enten direkte fra hanen eller fra slangen. Kun når han ikke har andre muligheder drikker hen af sin skål. Når vi går vor tur i skoven skal han have snuden ned i jorden ved bregnerne. Han stryger sig op af bregnerne og giver mange af dem en lille tår vand. Gyvel er han vild med, de bliver ikke vandet, men han gnubber sig op af dem. Da vi i dag mødte en familie med en mindre hund, hylede Tjavs fordi den lille hund var bange for ham og gemte sig bag sine mennesker.

Vi mødte to unge damer der gerne ville snakke med ham, jeg tror de fortrød da han kyssede dem i hele hovedet. Han var mindst et hoved højere end dem da han stod på bagbenene.

På vor formiddagstur var han hende og lave et eller andet ved et træ og jeg gik samme vej på eftermiddagsturen for at se om han huskede træet, det gjorde han.

6.10.08: Tjavs får lov til at løbe rundt i haven medens jeg fodre mine fugle. Det sker at han forlader haven og smutter en lille tur, men ikke ret langt væk. Da jeg i dag var færdig med at fodre sad han pænt i sin gård, jeg kunne se at han havde skubbet døren i, hvilket næsten er umuligt for ham, da jeg så, at han ydermere havde sat krogen på udvendig, så .....

Jeg ringede til min datter Hanne for at høre om hun havde været på besøg, næ - hun var på vej hjem fra Nykøbing. Ringede derefter til en ven, der har fået lov til at hente æbler til sine heste. Det var heller ikke ham der havde lukket Tjavs inde. Nu har jeg kun en idé tilbage, det kan være posten.

28.09.08: Jeg kunne ikke lade være med at grine af Tjavs i formiddags. Jeg havde blandet lidt kødstykker i hans tørfoder og han havde lidt besvær med at bestemme sig, skulle han spise og risikere at jeg lukkede døren ind til ham eller skulle han smutte ud sammen med mig. Han valgte at smutte ud og følge mig, da vi var kommet tilpas langt væk fra hundegården, vendte han rundt og drønede tilbage og ind og hentede en mundfuld mad og som et lyn var han igen ved min side. Da vi var nået op til fuglehuset og jeg fortalte at fuglene skulle have mad og han skulle blive ude, så gik turen sporenstregs tilbage til sin foderskål, nu kunne han spise uden at skulle holde øje med mig.

26.09.08: Der er stadig masser af spilopper i Tjavs. Da han opdagede at jeg havde tager hundesnoren hoppede han rundt ude i gården og hylede som en stukket gris. Pludselig stod han inde i entreen og havde nær væltet mig, der var ved at tage travesko på. Vi kom af sted på skovturen og vanen tro trak han alt hvad han kunne i snoren, pludselig stod han stille, han hoppede lidt tilbage, strakte hals og hev hovedet tilbage igen. Jeg var spændt på hvad det var for et dyr der truede. Det var ikke et dyr, det var meget værre, et vissent blad, der svævede frem og tilbage lige før hundesnuden. Hver gang bladet dansede røg hundesnuden tilbage i et ryk. Da jeg havde set på det et stykke tid, sparkede jeg bladet fri af den tråd (fra et edderkoppespind) der holdt det svævende. Tjavs gav et forskrækket hop, men da han så bladet nu var dødt, fortsatte han fremad, uden at lade sig mærke med, at han nær havde tisset i buk....

Venstre: Når han sidder der og ser så sød ud skulle man ikke tro, at han kan komme i tanke om at rejse sig på bagbenene, bøje sig ned og give mig et stort vådt kys på panden.

Højre: Når man skal have stukket snuden i alt og af og til får et nyse anfald, så er det rart med en tunge, der er lang nok til at rense snuden.

18.08.08: Tjavs er blevet lidt modigere med hensyn til genboens hest. Men for et par dage siden var han kommet så tæt på hestens mule at hesten gav ham et "kys". Tjavs sprang tilbage med et hyl og derefter under elhegnet og ind på marken. jeg var temmelig nervøs for om han skulle få et spark, men hesten lod sig ikke mærke med at han var, den var vist mere interesseret i om jeg ville give ham lidt græs.

I dag smuttede Tjavs også ind på marken, jeg tror hans pels gør, at han ikke kan får stød af hegnet. Han overhørte at jeg kaldte på ham og gik på opdagelse ved genboens udhuse, men pludselig gav han nogle gevaldige hyl og kom lynhurtigt retur, under hegnet og hjem. Jeg ved ikke hvad der skete, men måske har han haft snuden på hegnet. Da jeg kom hjem lå han på terrassen, han lå lige så lang han var og kom krybende hen imod mig. Måske troede han, at det var noget jeg havde gjort fordi han ikke lystrede. Det varede dog ikke længe før han var den samme frække bandit igen, der lige skulle slubre lidt vand og så tørre sig af på mit tøj.

3.09.08: Mandag bestilte jeg et læs brædder, de kom i går og jeg gik i gang med at lukke en del af den ene side samt en del af den den ene ende op i fuld højde. Det hjørne med sand, hvor det var meningen at Tjavs skulle besørge, men han selv mente skulle være hans seng når det er for varmt, var kun lukket halvt op, så når det regnede var hans seng drivvåd. Hans palle seng stod helt tør, men han lagde sig tit i det væde sand. Det er nu slut, der kommer ikke mere vand ind (håber jeg). Han fik lov at rende i haven medens jeg arbejdede.

Han bliver også pænt i haven, indtil jeg vender ryggen til ham, så er han væk og jeg kan skrige mig hæs, han kommer først når han selv vil. Når han kommer tilbage får han en skideballe og ser meget brødebetynget ud, men det afholder ham ikke fra at smutte igen.
I går gik han på besøg hos genboen, et tysk par der havde en hund med. Den stod bundet og så noget skræmt ud når jeg gik forbi med Tjavs. Det lod imidlertid til at de var blevet gode venner, men hjem måtte han, han skal jo ikke genere naboer eller genboer.

I dag var tyskerne rejst og så mente jeg ikke at der kunne ske noget ved at lade ham gå i haven medens jeg fortsatte arbejdet med hundegården, taget trængte også til en forbedring.

Pludselig var han væk igen og da det begyndte at regne temmelig kraftigt måtte jeg ud og kigge efter ham. Jeg nåede ikke så langt før han kom, han havde været på skovtur. Han fik en ordentlig røffel og dukkede hovedet godt. Da jeg så sagde: Tjavs, du er altså en gedebuk, troede han ikke røflen var så alvorligt ment, han spænede hjem og sprang rundt om bilen medens han tænkte: Han er vist ikke sur, så giver han nok en køretur. Men nej, ikke i dag, jeg skulle have værktøjet samlet sammen og ind i tørvejr. Da jeg bukkede mig efter et stykke værktøj fik jeg et smækkys på det ene øre. Det hjalp dog heller ikke, men han fik sig da en godbid.

Det var heller ikke for tidligt at komme ind, jeg havde regnet med at snuppe en kop eftermiddagskaffe, men klokken var blevet 18:45, godt at det gav sig til at regne, ellers havde jeg sikkert gået der ude endnu.

21.08.08: Tjavs skulle have mad og jeg lod døren stå åben til hans gård så han kunne løbe lidt omkring. Da jeg ville lukke ham ind ville han ikke, når jeg nærmede mig, fjernede han sig, ikke ret meget men nok til at jeg ikke kunne få fat i ham. Jeg prøvede nu heller ikke for alvor. Satte mig bare på hug og snakkede med ham. Så kom han nærmere og satte sig pænt ned, og når jeg så rejste mig, sæ flyttede han sig bare lige nok til at holde samme afstand. Jeg havde en del papir og kartonner, jeg skulle have på genbrug. Tjavs nærmede sig og da jeg stillede pap/papir ind på forsædet, sad han allerede på bagsædet. Han fik selvfølgelig lov at komme med.

Jeg tror han er meget forfængelig, i går fik han lov til at komme med ned til købmanden. Han skulle blive i bilen, men begge sideruder bliver rullet halvt ned så han kan høre alle kvindernes: Nej en dejlig hund - ih hvor ser den sød ud - hvor er den dog stor osv.
Det er det han elsker ar høre og derfor han altid sørger for at sidde i bilen når jeg skal køre. Han sidder pænt på bagsædet når vi kører, men når jeg går ud, så vupti, sidder han på et af forsæderne. Hvilket det bliver afhænger af på hvilken side hans beundre inder er.

19.08.08: Før min tur til Sjælland var Tjavs hos dyrlægen for at blive røntgenfotograferet. Billederne viste desværre at han havde den hoftedefekt mange store hunde har, og i dette tilfælde var det ret alvorligt. Dyrlægen fortalte at han sagtens kunne få et godt hundeliv, men skavanken krævede en anden slags foder, knap så lange gåture, som vi før havde gået, og når han på et tidspunkt begyndte at få smerter, daglig smertestillende medicin. Det var en trist meddelelse, men jeg glæder mig over, at have en dyrlæge Tjavs er så tryg og glad ved og at jeg har fundet sådan et dejligt hotel til ham, et sted hvor han trives og virkelig er glad ved at være. Så er det nemmere at forlade ham nogle dage, når jeg skal på tur.

8.08.08: Tjavs er i gang med en behandling fo betændelse ved det ene øje. Han skal smøres med salve 2 gange om dagen i 14 dage. I næste uge skal han af sted igen. Han skal have bagpartiet røntgenfotograferet. Han ser ikke ud til at have problemer med at rejse sig, men vil være sikker på at han er i orden.

I går blev det ikke betondækkede hul fyldt med en sand/grus blanding. Det skulle være hans toilet. I morgen havde han fjernet noget af fyldet og redt sig en seng i hullet, og her sov han så sødeligt.

18.07.08: Tjavs fælder mere end han burde varmen taget i betragtning, og da jeg kunne se det generede ham en del, besluttede jeg at snakke med en ekspert. Han spurgte til foderet, om der det bestod af mest kornprodukter, det gjorde det og det kunne være årsagen.

Tjavs skal nu besøge en specialist i hårstyling, Dennis Knudsen. Nej sludder, han skal besøge en specialist i hunde og deres pels. Hun vil så prøve at finde ud af hvad der kan gøres og vil samtidig ordne pelsen, det er jo muligt at jeg skal lære at kæmme ham ordentlig. Det gode ved det er, at Tjavs elsker at blive kæmmet og redt, at han så også prøver at snuppe de håndfulde hår jeg reder af ham, må jeg nok finde mig i.

Han har fået en uvane, når han er på besøg hos naboens hund Alfred og jeg vil hente ham hjem, så overhører han mig og når jeg får fat i ham, så lægger han sig lige så lang han er, men da han er for stor at bære, så må jeg jo trække ham hjem i halsbåndet, heldigvis er der kun 30 - 40 m.

12.07.08: Tjavs har nu overnattet i sin nye hundegård. Han var ikke helt tilfreds med de nye forhold, men gik dog frivilligt ind i hundegården igen når han havde været ude. Jeg holdt lidt øje med ham natten igennem, og kunne se at han flyttede sig noget rundt, så lå han på betonen, så nede i hullet hvor hans "sandkasse" skal være, så oppe på hans "pallestrade" to paller oven på hinanden, med plade og måtte. Det har regnet så godt som hele dagen i dag og bortset fra gåturene og traveri rundt i gården, så har han ligget på pallestraden under presenningen, her er læ og tørt.

10.07.08: Jeg måtte rykke mureren for at få lagt beton i den nye hundegård, så jeg kunne komme videre med at få den færdig. Jeg ringede og rykkede den 8.07 og allerede samme eftermiddag kom han og kiggede på gården, han ringede straks til sine folk for at høre om der var et par stykker, der kunne påtage sig arbejdet, det var der og han ringede derefter for at bestille beton til den 9.09 og betonen blev så lagt i går og i dag kunne jeg gå videre med arbejdet.

At han pludselig fik så travlt med at gøre arbejdet færdigt, skyldtes at firmaet holder ferie fra næste uge.

Der er ikke for meget plads til den store beton bil, og han måtte da også bakke et par hundrede meter,
vende bilen og så bakke op til mig.

I hjørnet med beklædningen skal der laves en forhøjning (2 paller oven på hinanden) så Tjavs kan komme lidt til vejrs når han har lyst til det. Det stykke bliver overdækket i begyndelsen bare med presenning, for at give et sted hvor der er læ for sol. vind og regn.

I modsatte hjørne kommer et hus og i nederste venstre hjørne får han en "sandkasse". Døren bliver i nederste højre side af gården.

Der vil blive sat beklædning lav beklædning på alle siderne, dels for at give læ og dels for at han kan være være lidt i fred når han har trang til det. Han er tit inde i gården og det sker at han slæber et gnave ben ind og ligge og leger med men hvordan han tager det når der kommer dør for, ja det må tiden vise.

24.06.08: Det var tørvejr men blæste ret kraftig, så kraftigt at Tjavs havde svært ved at holde sig inde i vejsiden og på grund af trafikken er det jo nødvendigt. Han havde travlt, meget travlt de første 2 - 3 km, men nej, Åge Brusgårds hunde var ikke ude, så der blev ingen "vovelig" snak i dag. Turen gik lidt hurtigere i dag, Tjavs er begyndt at forstå at han skal holde sig i den rigtige vejside, så jeg skulle kun få gange lige stoppe ham i at vandre over vejen.

22.06.08: Kun knap 17 + grader inden døre i morges. Skruede lidt op for varmen. Op af formiddagen steg udendørs temp. ret meget og jeg lukkede igen for varmen. Vejret så ikke for lovende ud men det var temmelig lummert, så jeg besluttede mig for en længere travetur med Tjavs, langs asfalteret vej vel at mærke, skoven er for blævret og der er en masse flåt.

Jeg medbragte skridttæller for at måle distancen.
Vi startede i tørvejr og nåede et godt stykke før der kom lidt drypperi. Efter et par km. kom vi forbi Åge Brusgårds gård, d.v.s. forbi kom vi men ikke med det samme. Åge har nogle prægtige hunde gående på en stor indhegnet plæne. Tjavs så de fremmed hunde og de så Tjavs, og så skulle der hilses på og snakkes. Endelig kunne jeg genne ham tilbage til rabatten i højre side Vi skulle vel have gået i venstre side, men jeg styrer ham bedst ved at have snoren i højre hånd og så passer det bedst at gå i højre side.

Vi havde en bid vej (1½ - 2 km) med svagt fald, her kunne luntes lidt, det begyndte at regne en anelse, men holdt hurtigt op igen.

Da vi nåede enden af vejen og skulle fortsætte af plan vej et stykke begyndte det igen at regne, ikke kraftigt men nok til at vi blev noget våde. Vi nåede så til den store stigning og da vi kom til toppen kunne vi se hjem, vi manglede nu kun ca. 2 km. Tjavs havde sat tempoet ned, han var vist ved at være træt. Da vi manglede ca. 1 km tog regnen til og da vi var næsten hjemme, blev der for alvor åbnet for sluserne. Tjavs kunne nøjes med at ryste sig godt, men jeg var blevet næsten gennemblødt. Så det blev endnu en tur under bruseren og i tørt tøj. Skridttælleren viste 8595.

18.06.08: Det er næsten hver eneste dag jeg oplever nye, sjove episoder med Tjavs.
Han havde fået sin morgenmad og var gået en lille tur ud på marken for at sidde og kigge på genboens heste. Jeg var ved at rydde lidt op da jeg hørte ham ved døren, han puffede til døren og gøede lidt. Da jeg åbnede så jeg at han rystede kraftigt på hovedet så ørerne slaskede om hovedet på ham.

Da jeg mente tiden var inde til at give ham et brusebad, skiftede jeg til noget gammelt tøj og kaldte ham ind. Da han så at det kun var døren til badeværelset var åben, bakkede han hurtigt ud, kunne sikkert huske at han før var lukket inde der hvis jeg skulle i byen.

Uanset hvor meget jeg lokkede, så, nej. Jeg viste ham så et håndklæde - og som et forsinket lyn. stod han i brusekabinen. Han vendte rigtigt, stod med hovedet ude og sænket og øjnene var lukkede, han var klar til et bad.

Han blev ordentlig skrubbet igennem, sæbet godt ind og sluttelig spulet godt. Da badet var overstået bad jeg ham blive stående, åbnede dørene helt ud og kaldte på ham. Han var helt ude før han rystede sig, så det var egentlig en nem rengøring. Da jeg havde gjort rent, var jeg ude og frottere ham med et badehåndklæde og derefter strigle ham.

Han kommer som sagt farende når han ser håndklæde og for den sags skyld også når han ser børsten, men jeg har heller aldrig narret ham med disse to ting. Han ved hvad der skal ske når han ser disse 2 ting, og han ved at han kan stole på mig, og sådan skal det helst blive ved at være.

16.06.08: Da jeg skulle i seng kunne jeg se på Tjavs, at han gerne ville blive ude. Men da vejret ikke så alt for lovende ud, lod jeg ham blive i entreen. Da jeg ved 5 tiden skulle en tur på toilettet, rejste han sig og gik til døren for at komme ud, jeg åbnede og han var på vej ud, stoppede og gik baglæns. Det hældte vande ned.

Jeg lod døren ud til stå åben og gik på toilettet, da jeg kom ud, havde han lagt sig til at sove. Jeg lod hoveddøren stå åben og kravlede så i seng. Da jeg stod op lå Tjavs stadig, tilsyneladende i dyb søvn, men det var vist rævesøvn, jeg skulle lige til at sige noget men nåede det ikke, han løftede hovedet åbnede det ene øje og kiggede på mig med et udtryk der sagde: Du holder bare din mund, lagde igen hovedet ned og lukkede øjet. Da jeg havde været i bad havde han lettet sig og var gået ud, men nu var det også blevet tørvejr.

15.06.08: Tjavs har det bedre nu hvor varmen er forsvundet, men har er vist ikke klar over at jord sviner. Han læger sig på græsplænen med sine ben. Men han kan også lide at ligge i pløret jord og så bliver han temmelig beskidt. Han elsker at trave med midt om natten når jeg skal ud og tage billeder af måne, lysende skyer og hvad der nu ellers er. Her er et foto af ham taget den 12.06.08 kl. 24:00. Som i kan se, så nyder han det.

6.06.08: Tjavs har det ikke godt i denne varme. Han vil gerne ud at gå, men går ikke langt før han skal have noget at drikke og så meget vand kan jeg ikke slæbe med. I stedet går vi vor tor ved 21, 22 tiden, så er det knap så varmt og da slet ikke i skoven. Farvespillet mellem træerne er fantastisk, solen er jo i den rigtige højde. Tjavs indsnuser alle duftene og sætter sig gerne ned et stykke tid med snuden lige i vejret. Jeg tror han nyder det.

3.06.08: På grund af en masse forsvundne banner og arbejdet med at finde dem og få dem lagt på plads, smuttede historien om Tjavs´es uheld.

Min datter Hanne og mit barnebarn Jonas var tager til stranden ved Ejerslev, Nordmors. Vi gik langs stranden til den nye lystbådehavn, der er ved at blive etableret der. En ny mole var blevet opført af b.a. brokker fra det nedrevne Sejerslev Plejehjem. På brokkerne var der lagt sand og noget ildelugtende slam fra havnebunden. Heldigvis kunne det lade sig gøre at gå uden at vade i slammet. Vi gik langs kanten af molen ud mod havnen dan Tjavs pludselig forsvandt. Jeg kunne mærke et tungt træk i snoren (8 m lang) og vi skyndte os hen og kigge ned. Han var landet nede i bunden, ikke i vandet, men på en smal strimmel mudder mellem mole og vand. Jeg skulle nu have ham til at gå langs molen hen hvor han kunne komme op, og samtidig måtte jeg hele tiden rykke i snoren og råbe til ham for at hindre ham i at drikke det beskidte fjordvand. Det lykkedes, men han måtte en tur i fjorden længere væk fra havnen, han var blevet godt mudret til, da han kom hjem fik han en tur med haveslangen. Det morede ham ikke, men nu finder han sig stiltiende i et brusebad hver dag.

Han har det også temmelig varmt i denne tid, går vi tur medbringer jeg altid en flaske vand til ham. Han kommer ind og ligger i entreen om natten, men allerede ved 3 tiden om morgenen er han klar til at blive lukket ud, og det bliver han selvfølgelig. Han spiser ikke meget her i varmen, men drikker en del og jeg sørger for at han hele tiden har frisk vand, så frisk som det kan blive når han drikker af hanen medens jeg prøver at fylde hans skål

30.05.08: Hanne, Jonas, Tjavs var kørt til Ejerslev strand, Tjavs trængte til at komme en tur til stranden og få maven dyppet. Vi gik til det der er på vej til at blive en lystbådehavn. De var kommet ret langt med den nye mole, her var brugt en del materialer fra det nedrevne Sejerslev Plejehjem. Der var nogle steder lagt et lag slam fra havnebunden, og det lugtede mildest talt ikke godt.

Tjavs, der er ret nysgerrig, smuttede ned af moleskrænten ned til vandet, det troede jeg da, men trækket i snoren gjorde at jeg skulle hen og kigge ned. Der var langt ned og skrænten lodret, heldigvis er snoren 8 m lang, så jeg kunne følge ham oppe fra og dirigerer ham langs skrænten til han igen kunne komme op. Jeg skulle samtidig forhindre ham i at slubre det snavsede vand i sig. Til gengæld måtte han igen en tur i fjorden for at få mudderet skyllet af.

Når han er blevet våd, skal vandet selvfølgelig rystes af og helst i nærheden af os. "Mulen" skal tørres af i vort tøj, og da Tjavs så at Jonas var den bedst klædte af od, skulle det selvfølgelig være ham, der skulle stå for skud, og da Jonas selvfølgelig prøvede at undgå det, skulle han kanøfles, så det endte med at han måtte køre hjem og skifte tøj.

Jeg havde taget frugt og vand med, så vi satte os på en båd og slappede af og Tjavs, ja han lærte at drikke af flaske.

26.05.08: På trods af sin størrelse er Tjavs ret hurtig og adræt. Når han har en pind, et ben eller andet. Så kommen han springende for at jeg skal tage det fra ham. Så farer han af sted rundt i haven med høj fart. Når jeg så prøver at stoppe ham, så ændre han kurs så brat, at det sker han trimler en tur, men for det meste klarer han det.

I går opdagede jeg at han tog sådan en løbetur helt alene og med et ret stort okse ben o munden. Fuld fart rundt om træer, grill og flagstang. Pludselig smed han benet og drønede ud over majsmarken ved siden af vor have. Midt ude på marken satte han sig, han blev siddende meget længe og kiggede på genboens heste.

12.05.08: Tjavs er nu helt i orden igen. Han har haft maveproblemer og jeg satte ham på tørkost, helt uden lækkerier blandet i. Det hjalp men blev hurtigt galt igen. Det viste sig at være når han havde været med ved strande. Om grunden var det kolde vand på hans mave, det kolde vand i hans mave eller fordi han gnaskede i alt hvad han kunne få fat i. F.eks. kunne han godt stå og æde blæretang ude i vandet, og det var jo ikke altid vi opdagede det.

21.04.08: Vi var i dag taget en tur til Ejerslev strand, her gik vi ca. 1½ time. Tjavs blev noget modig og vadede længere og længere ud. Så hans svømmetimer i poolen har ikke været forgæves.

20.04.08: Tjavs befinder sig godt udendørs, det er for varmt inde. Jeg havde Lukket døren til stuen, men ladet døren ud stå åben.
Hen under aften så jeg at han lå sødt inde i entreen, men med hovedet ude på trappen. Skrev jeg "sødt"?
Han var vist kommet i tanke om, at nogle ting trængte til at luftes, så han havde placeret sin seng, pude, tæppe, et håndklæde samt min ene sko ude i den friske luft. Hvorfor det kun var min ene sko, der trængte til udluftning, ved jeg ikke.

19/20.04.08; Tjavs har længe ligget på den kolde beton når han var ude. Nu har min svoger skaffet et par paller og en plade til at ligge øverst. På pladen ligger en måtte, og det er lige noget der passer Tjavs.

Da vi i dag kom hjem fra vor skovtur, ville jeg give ham noget vand, han havde imidlertid ikke tid til at vente, men ville drikke samtidig med at vandet blev postet i skålen. Det blev en hel cirkusforestilling.

17.04.08: I dag skulle Tjavs igen ud og svømme. Min datter Hanne var med og skulle fotografere ham og det lykkedes da også. Men han var ikke nem at få i poolen i dag. Han har vist fundet ud af, at når han kommer for langt ned af slisken, så glider han i vandet, så i dag måtte jeg hjælpe ham i. Derimod er han begyndt at svømme ret godt.

Da jeg skulle af sted med ham, brugte jeg den korte kæde, men han havde sådan en fart på ud, at kæden sprang. Han sprang lige op i bagagerummet og var klar til at køre. Har nu købt en kort læderrem, der bør kunne holde til trækket.

Først skal han vaskes, kun med vand, ingen sæbe. Så skulle han lokkes ned i poolen, det var ikke let.

Så skal jeg lige have rystet en masse vand ud over de to - så meget, at der ikke bliver ret meget til håndklæderne. Og når jeg så kommer ud i bilen, så skal jeg nok sørge for at komme om på bagsædet og derfra om på forsædet. De skal få vand skal de, så kan de måske lære det?

13.04.08: Jeg var inviteret til konfirmation hos Ingas familie. Tjavs syntes vist ikke jeg skulle lade ham være alene hjemme igen i dag. Alle mine trøjer var enten våde efter storvask eller lagt i vaskemaskinen, klar til vask. Jeg havde 2 rene trøjer hvor den ene var ret fyldt af hår fra Tjavs, så den var ikke anvendelig. Jeg klædte om, og skulle så lige have Tjavs ind. Lige da han skal gå forbi mig, vender han sig og tørrer en meget fedtet og våd mund af på min trøje, så måtte også den i vaskemaskinen. Jeg anede ikke hvordan jeg skulle få hundehårene af min sidste trøje, men fik så en idé, jeg fjernede hårene med håndstøvsugeren, besværligt - ja, men det lykkedes og jeg kom af sted til tiden.

4.04.08: Tjavs har gennem noget tid haft lidt svært ved at løfte bagdelen når han skulle rejse sig. På hundehotellet mente man, at han kunne have gavn af svømning i den store pool, så det blev besluttet at prøve dette.

Det blev en oplevelse, for mig og "hotelejerne" men forhåbentlig også for Tjavs. Først skulle han spules med en håndbruser, og det havde han ikke noget imod. Så skulle han gå over en bro og ad en sliske ned i vandet, og det havde han absolut noget imod. Jeg fik at vide, at han frivilligt skulle gå ned i det lune vand, han skulle forbinde det med en god oplevelse. Han havde svømmevest på og heri var fæstnet en line.

Han gled lige så stille ned i vandet og jeg skulle så gå rundt langs bassinkanten og snakke med ham. Nu var det bare sådan, at hver gang han kom i nærheden af mig, så prøvede han at komme op, det kunne han selvfølgelig ikke, så det gav nogle ordentlige slag i vandet med hans "bjørnelapper", så jeg var snart dyngvåd. Ret hurtigt begyndte han at svømme rigtigt og fulgte mig langs kanten nogle gange rundt. Da han havde været i ca. 10 min. var det tid til at komme op, men han var så træt, at han prøvede at mave sig op som en orm. Op kom han dog, blev skyllet godt og tørret så godt det kunne lade sig gøre. De fleste liter vand rystede han ud over os.

Han ville ikke op i bilen, men lagde sig ned så jeg måtte bære ham op, puha - mere end 30 kg hund og lige så meget vand (næsten). Da vi var kommet hjem hoppede han selv ud af bilen, stillede sig op foran mig og sagde: Skal vi så se at komme en tur i skoven, hva? Nej, du er træt og skal ind og hvile - basta, og lige så stille, så han ikke hørte det - det er jeg nemlig.

I morgen skal han til svømning igen, det bliver spændende, så håber jeg at få taget nogle fotos.

3.04.08: Da jeg skulle en tur til Sjælland, måtte Tjavs atter en tur på luksus hotellet. Han var lidt trist under køreturen, men da vi nåede frem og han kunne høre de andre hunde, kunne han ikke komme ud af bilen hurtigt nok og han var flere gange ved at vælte mig omkuld. Han sprang in i sin boks, men vendte så om for at komme ud. "Hotelmutter" løftede lemmen ud til gården, og så var Tjavs bare ude.

Da jeg nogle dage senere kom for at hente ham, fik han øje på mig straks jeg ankom og da prøvede han at vælte det høje hegn, inden døre prøvede han at forcere en 1½ meter høj trædør samt en gitter dør. Dejligt at han er glad ved at være der, men også rart at han gerne vil med mig hjem igen.

26.03.08 Tjavs fik et griseøre, men det mener han skal nydes ude i det fri, at det er i en snedrive ser han stort på.

24.03.08 Så fik Tjavs noget sne at boltre sig i, og han nød det virkelig.

En af sommerhusejerne i skoven har sat skilt op på den offentlige skovvej. PRIVAT HAVE - UVEDKOMMENDE FORBYDES ADGANG.

Jeg tror det var ejeren af sommerhuset, der kom kørende ganske langsomt og til sidst måtte stoppe helt op. Tjavs havde sat sig foran bilen. Jeg kaldte ham til mig, men så snart bilen satte i gang, sad Tjavs igen foran bilen. Fjerde gang fik jeg fat i halsbåndet og holdt ham til bilen var kommet forbi.
Jeg syntes jeg kunne høre Tjavs sige: Det er ham, der har lukket sin vej, hvorfor må han så køre her.

16.03: Tjavs har haft dårlig mave i dag. I eftermiddag havde han klattet ret meget i entreen og her til aften igen. Hvorfor ved jeg ikke, men han har måske gnavet i et eller andet på vor gåtur, håber han har det bedre i morgen.

14.03: Hentede i dag Tjavs hjem fra Hundehotellet, hvor han har tilbragt ca. 8 dejlige dage. Han blev afleveret fredag den 7.03 og hentet i dag den 14.03. Han har moret sig godt med de andre hunde, men ville gerne med hjem da jeg kom for at hente ham.
Han startede med at slubre en hel skål vand i sig, derefter gik han hen til køleskabet og puffede hårdt på døren "nu vil jeg gerne have et par stykker rugbrød med leverpostej". Det fik han hvorefter vi gik en tur i skoven.

6.03: Hanne opdagede i dag at den ene glasdør, i skabet med Ingas dukker, var slået i stykker. Et ret stort stykke trekantet glas var ved at falde ud midt i døren. Jeg hørte et brag for et par dage siden, men mente at Tjavs bare var rendt ind i et eller andet, men nu tror jeg at det var et af de store "kalkben" den havde ramt ruden med. Ben og legetøj får nogle set hårdhændede rusk ind imellem og det sker også at den ikke holder ordentlig fast og så kan der godt flyve ting rundt i stuen. Når vejret bliver bedre får den det mest solide og hårdtslående legetøj ud i haven, så kan den lave ulykkerne der.

28.02.0: Her har Tjavs fundet en pind, de skulle slæbes med hjemad. Senere opdagede jeg, at han var ved at rode med et eller andet på skovstien, det var en stor sten han havde fået gravet frem. Heldigvis var formen sådan at han ikke kunne bære den med hjem.

25.02.08: Jeg slæbte den gamle med på skovtur, vi gik den lange tur gennem reservatet. Det gamle snøvl gik og kiggede efter kristtorn og det tempo var ikke noget for mig, men hvordan får man et menneske til at forstå hundsk? Jeg ved det ikke, men tænkte om han måske forstod lidt ironi. Hundesnoren er 8 m lang og da han igen gik i stå for at glane ind mellem træerne, gik jeg så langt frem som snoren tillod, der fladede jeg helt ud. I skulle have set hans fjæs da han opdagede det - fniss. Ok, han fandt da en enkelt kristtorn og skulle selvfølgelig mase sig ind mellem træerne for at fotografere og jeg måtte selvfølgelig pænt følge med, men hævnen er sød.

Da vi atter var på vej hjemad og var på vej op ad en smal, stejl sti spurgte han om jeg ikke var træt. Træt, ha, vi havde altså kun gået godt 1½ time næ. jeg skulle vise ham. Jeg begyndte at springe efter alle grene, fra 1 - 4 m længde, gnavede i dem kastede med dem og svingede dem rundt i luften, i kan jo nok tænke dig til hvad arbejde han havde med at vikle snoren fri af grenene.

Er der en slåfejl i det skrevne, ja så skyldes det, at det skide tastatur ikke er beregnet til hundepoter og da slet ikke sådanne, flotte, maskuline poter som mine. Skvattet, ja han sidder nede i stolen helt udflippet.

Men jeg må indrømme at han tog fusen på mig. Efter hans siesta gav han sig til at pudse vinduer, og så spurgte han: Tror du Hanne kommer en tur. Det misforstod jeg, jeg troede hun var kommet, spring ind i køkkenet, ind i stuen og ud igen, ingen Hanne. Det tog noget tid før jeg forstod hvad han mente. Det var nok en god idé hvis han begyndte på hundeskolen.

23.02.08: Da jeg kom hjem fra bytur i dag sad Tjavs ude på marken og hilste velkommen. De var der sådan set ikke noget mærkværdigt i, hvis man lige ser bort fra at han havde været lukket inde i gården da jeg kørte hjemmefra. han var simpelt hen "planket over kravleværket". Nå men det var der ikke meget at gøre ved lige her og nu.

Da jeg lidt senere var oppe for at fodre mine fugle, skulle han bare gå stille og roligt ude i haven, men nej, han havde lagt sig så lang han var. Ikke på græsset som en velopdragen hund, nej i den største mudderpøl han kunne finde og så forstod han ikke, at han skulle have et bad inden han fik lov at komme ind i stuen. Det rørte ham sikkert heller ikke, at jeg så havde et større arbejde med at gøre gulvet rent.

Tænk hvis Limfjordens vande gyldent øl var, ja så ville jeg så gerne vær´ en ål,

bare ligger der på bunden og få gylden øl i munden, bare ligge der på bunden og si´ skål.

Uge 7: Tjavs har vist aldrig været på så mange og lange traveture som i den uge. Lone og jeg havde ham med på tur hver dag og et par af turene gik til stranden hvor han rigtig morede sig. Ud i vandet og derefter på land og rulle sig i det jord han kunne finde. Pludselig gav han sig til at "sparke" sten til alle sider, det var en musling han havde lugtet sig frem til. Jeg fik den heldigvis fra ham, det er jo ikke til at vide hvad sådan en skal kan lave af ulykker i en hundemave.

4.02.08: Som jeg plejer lukkede jeg Tjavs ud i den friske luft medens jeg hoppede under bruseren. Da jeg var klædt på gik jeg i soveværelset for at rede min seng. Tjavs kom ind godt snasket om muletøjet, den havde ligget ude og gnasket i et af sine store, våde og snaskede okse ben. Inden jeg nåede at stoppe ham kørte han lige mulen hen af lagnet og så var han tørret om mulen, men lagnet....

3.02.08: Tjavs har de sidste dage brækket sig lidt, det der kom op var grønt og jeg tænkte straks på græs. Hunde spiser af og til lidt græs, græsset vil så binde nogle af de ting der har samlet sig i maven, det kan f.eks. våre hår, den har slugt når den har vasket og slikket sig. I går aftes opdagede jeg at den lå og gnaskede på noget og opdagede at det var en større frossen klump mos med en del jord. Da jeg fik tændt lidt mere lys viste det sig at klumpen var større end først antaget, og et stort stykke af gulvtæppet bar temmelig snavset af jord og mos. Jeg tror det er mos den har gået og gnasket i sig i længere tid og den havde enda samlet en del klumper ude i gården. De er nu fjernet og jeg forsøger at holde ham fra at slæbe mere af den slags ind.

Jeg har mange gange måtte smide hans okseknogler ud, når jeg går i bad lader jeg hoveddøren stå åben, så har han tid til at komme ud og gøre det, han må trænge til efter en hel nat, og da er det han slæber knoglerne ind i entreen. Det har nu fået ende, men så er han begyndt at slæbe store grene ind. Jeg husker dog altid at lukke dørene til soveværelse og køkken/stue, for det er jo ikke til at hvide hvad han kan komme i tanke om at slæber derind.

27.01.08 Tjavs i nærkontakt med sin ven. Det var Tjavs, der sørgede for at holde afstand.
Tjavs ville gerne hilse rigtigt på hesten men turde ikke. Da jeg kælede for hesten begyndte Tjavs at hyle og holdt først op da jeg også havde kælet for ham.
For at prale lidt, begyndte Tjavs at hive store græstørv op og smide dem rundt, også grene fik sig en tur. Det så dog ikke ud til at imponerer "vennen".

25.01.08: Som jeg skrev den 24., er der ingen ballade når jeg tager i byen. Det troede jeg da, men da jeg i dag skulle til begravelse og snuppede den jakke, jeg plejer at have på når vi går i skoven, så blev der ballade. Jeg skulle absolut ikke på skovtur uden ham, jeg kunne høre ham hyle til jeg var et godt stykke hjemmefra.

Det stormede temmelig meget hele formiddagen men slog så over i regn, og da jeg kom hjem styrtregnede det og jeg havde ikke lyst til travetur. Tjavs puffede mig hårdt i maven talrige gange samtidig med at han prøvede at få min jakke ned fra knagen, men det endte med at han selv måtte lege ude. Til gengæld måtte jeg bruge tre badehåndklæder før han var tør igen

24.01.09: Jeg har ikke mere ballade når jeg tager i byen. Tjavs har tilsyneladende lært, at jeg kommer hjem igen. Før plejede han at hyle og rive i gardinerne, det gør han ikke mere, men han er stadig ellevild når jeg kommer hjem igen.

Da jeg kom hjem her til aften var det i et forrygende haglvejr og da han var færdig med sin velkomst til mig, smuttede han ud og begyndte at æde hagl. Det syntes han vist var rigtig morsomt.

19.01.07: Jeg havde været til møde det meste af dagen og syntes derfor at Tjavs skulle have en lille lækkerbidsken. Jeg havde før købt et røget ben til den og gjorde det så igen, en kasse med 6 ben. Jeg anede ikke at det var ben af denne størrelse jeg købte denne gang, og Tjavs var da også lidt imponeret og kiggede benet godt an inden den gik i gang med det.

13.01.08: Hvorfor er der ikke skrevet noget om Tjavs? Det spørgsmål har jeg fået nogle gange. Det er nok fordi hvalpen har manglet fantasi og bare lavet de samme numre igen og igen.

Han har dog fornyet sig et par gange. Han var begyndt at klæde Ingas dukke af, hue og strømper lå spredt og han havde også held med at knappe kjolen op. Nu er dukke og gyngestol sat af vejen, jeg ville være ked af hvis dukke eller tøj blev ødelagt.

Forleden morgen havde jeg, som vanlig, åbnet døren ud til, så Tjavs kunne gå medens jeg gik i bad. Da jeg var færdig kaldte jeg på Tjavs for at han kunne komme ind og få morgenmad. Han kom, men ikke udefra, næ han kom såmænd fra soveværelset og jeg kunne se på ham, at han vist havde lavet numre. Han havde samlet forskellige klædningsstykker, et enkelt tæppe og en pude sammen og placeret det hele på min ny redte seng, og på aftrykket kunne jeg se at han sødt havde hvilet oven på det hele. Det var unødvendigt at sige noget, han var klar over at det ikke var godt det han havde lavet, og give ham skældud, ville ikke hjælpe, han anede jo ikke hvilken af hans aktiviteter han burde have undladt og ville overhovedet ikke kunne forstå, at jeg slet ikke havde brug fo hans hjælp med at lægge ting på plads.

Jeg har nu lært ham at sidde pænt og savle til jeg giver ham lov til at tage en godbid. Han gør det, men fatter ikke meningen med det og det gør jeg ærlig talt heller ikke, så det er noget der kun vil blive brugt hvis jeg skulle få behov for at prale af ham.

7.01.08: Tjavs har rigtig nydt snevejret, her kommer hans størrelse 49 ca. fødder rigtig til sin ret. Æde sne, vælte sig i sne og hvad han ellers kunne finde på. Fuld fart ned af bakkerne og bare bremse op uden at slå kolbøtter, som det skete på de "bladglatte" stier. Næ, her havde han styr på det.

Senere, da jeg sad oppe ved computeren, hørte jeg et ordentlig brag og for ned for at se hvad han nu havde væltet. Intet? Det samme skete senere, heller ikke her kunne jeg se, at hen havde lavet ulykker. 3. gang så jeg det, han var på vej ud i køkkenet, pludselig gled benene ud til hver sin side, og med den vægt han nu har, så kommen han ned med et brag. Nu var det imidlertid også slut, han nægtede at gå ud på køkkengulvet, så jeg måtte bære ham dan han skulle i seng. Næste dag lagde jeg et par af måtterne fra badeværelset på køkkengulvet, det hjalp lidt. Men først da jeg havde købt 3 store måtter med gummibagside, så de ikke kunne glide, begyndte han igen at gå i køkkenet. Men han går ikke ud på parketgulvet. Han var ude i går (mandag) eftermiddag, jeg havde ladet dørene stå åbne så han selv kunne komme ind når han havde lyst.

Det gjorde han, i fuld fart, sprang op til mig i stolen, prøvede at slikke mig i hovedet, hvilket ikke lykkedes ham, til gengæld blev jeg drivende våd, jeg måtte skifte både bukser og trøje. Han har, med vilje tror jeg, væltet sig godt rundt i tøsneen, inden han kom farende ind og overfaldt mig.

24.12.07: Efter morgenmad skulle jeg lige et smut ned og handle og da jeg kom hjem var Tjavs klar til en skovtur. Jeg satte snor på ham, og heldigvis for det. Normalt kan jeg gå flere timer i plantagen uden at møde et eneste menneske, men ikke i dag.

Mindre end 50 m hjemmefra kom der 3 ryttersker og på brogede heste, og tilsyneladende mener Tjavs kun det er sorte heste, der er farlige, i hvert fald måtte jeg holde godt fast i snoren for at holde ham tilbage, han ville hen og snakke. Jeg fik trukket ham en anden vej, ned af en meget smal og meget stejl sti, her kom i hvert fald ingen heste. Men lige som vi var kommet helt ned og skulle ud på en bredere sti, kom hestene lige forbi snuden på Tjavs, og så var det med at holde godt fast. Lidt længere fremme rendte vi på et yngre par med en dreng i klapvogn, og her var det svært at holde Tjavs tilbage og da især da kvinden bøjede sig ned og talte til Tjavs, så måtte jeg opgive at holde ham væk og koncentrere mig om at holde ham væk fra drengen, det lykkedes næsten, knægten fik kun et enkelt slik i ansigtet. Da vi gik videre, jeg mener, da jeg slæbte Tjavs videre, medens han hylede og klynkede, blev hans opmærksomhed afledt af 3 heste, der kunne anes en bette 100 m væk, så gik trækket den vej og da det var den vej vi skulle, så var det ok.

Vi var nu nået så langt som jeg havde tænkt mig og tog nu en sti der gik næsten direkte hjem, den er ret stejl hele vejen hjem, men vi var knap begyndt på stigningen da vi rende på en hel flok mennesker, 5 - 6 voksne og en dreng. Vi kom så pludselig til dem, at jeg ikke nåede at korte rullesnoren ind, så Tjavs sprang ind mellem alle de flinke folk og fik snøret nogle stykker sammen inden jeg fik styr på den. Også her var det drengen, der havde størst tiltrækningskraft.

En af kvinderne sagde: Nej, hvor er du stor. En mand svarede; Nej den er endnu lille, og det er en Sankt Bernhard. Efter en masse klap til Tjavs måtte jeg så trække ham af sted igen. Da vi var ved at være hjemme, kom han i tanke om at det var for tidligt, han ville lige en tur rundt om "Marollebørnenes" legeplads og prøvede selvfølgelig at få snoren tvundet om så så mange stolper som muligt. Pludselig begyndte han at trække ud mod den brede sti, det var hestene igen. Vi gik en omvej det sidste stykke hjem, jeg brugte de smalleste og mest tilgroede stier, jeg havde ikke lyst til at møde flere mennesker eller dyr. Vi nåede helskinnet hjem.

Den der går dagens første tur i skov eller plantage, får noget de efterfølgende ikke får.

20.12.07: Min dag startede som den plejer. Op, rede seng, lukke op ud til så Tjavs kan komme ud og lufte sig. Se efter om han har efterladt visitkort i gang og på badeværelse. Går i bad og bliver klædt på, kigger ud fo at se om Tjavs er der, nej - han ligger på tværs i sengene og bliver hurtigt verfet ned.

Så skal der findes tørfoder og vand til Tjavs og jeg skal selv have mine daglige "grove havregryn med mælk". Når det er overstået og der er vasket op går jeg lige et smut op til computeren for at se om der er indløbet noget spændende. Det nåede jeg ikke i dag. Medens jeg ventede på at maskinen skulle blive startklar hørte jeg et rabalder nede i stuen. Tjavs havde haft travlt,

En stor skål samt tilhørende dug + et iturevet ugeblad, mobiltelefon, fjernbetjeninger, kuglepenne og en kam, lå spredt i hele stuen. Tjavs var klar over at det ikke var så heldigt og krøb næsten ud i entreen. Jeg lukkede op ud til. lukkede ind til stuen og gav mig til at rydde op.

Tjavs? Ja han var selvfølgelig meget ked af det han havde lavet, så for at gøre det godt igen, tog han fodtøjet ud af reolen, prøvede om han kunne rense løbeskoene med sin lange ru tunge, mente vist nok at nogle af skoene trængte til at blive luftet, de var i hvert fald slæbt uden for, heldigvis var det tørvejr. Kedet mig? Nej absolut ikke.

16.12.07: Da vi skulle i seng, som vanlig på den forkerte side af midnat, havde Tjavs snuet så længe, at han nu var lysvågen og oplagt til narrestreger. Den drønede rundt i det meste af huset, og håbede så at få fart nok på til at kunne hoppe op midt i sengen. Det lykkedes ikke, den ved godt at her sætter jeg grænsen, men det varede længe før han faldt til ro og derefter gik der vel ½ time med suk og klage.

Om morgenen lukker jeg op ud til, så kan han komme ud medens jeg er i bad. Da jeg var kommet i tøjet kaldte jeg på ham, men ingen reaktion. Ud og kigge, men nej - jeg fandt ham da jeg ville rede sengen, han lå og snuede midt på dynen. Da jeg jog ham ned, troede han vi skulle lege og det tog lidt tid inden jeg fik ham overbevist om at det skulle vi absolut ikke.

12.12.07: Tjavs skulle i dag til kontrol for sin halsbetændelse. Den er nu helt rask både hvad angår halsen og lungen. Jeg købte en ny rem, en af dem den skal have om kroppen, så er den fri for halsbåndet.

Jeg spurgte dyrlægen om hvor lange kløerne måtte blive inden de skulle klippes. Hun mente ikke det var tiden endnu, men da hun så poterne mente hun at et par af kløerne skulle klippes med det samme. Det blev et større stykke arbejde, for Tjavs er tilsyneladende noget kilden under fødderne og den havde svært ved at holde fusserne i ro. Jeg lovede at træne den inden næste gang den skal have neglene klippet, så nu skal jeg til at kilde den lidt under fødderne og mellem tæerne, så det bliver spændende om det vil more den.

9.12.07: Jeg har jo ikke halsbånd på Tjavs i disse dage, derfor kan det være lidt svært at styre den. Da vi i dag var ude på vor lille vandring kom der pludselig en flok unge kvinder ridende på nogle flotte kulsorte heste. Tjavs strøg af sted ned mod hestene, jeg skreg på den, og frygtede det værste. Tjavs strøg tæt forbi den første hest og så bare hjemad. Den var "hunderæd" og da hestene var kommet forbi og jeg kaldte på Tjavs, kom den krybende medens den klynkede temmelig højt. Den blev ved med at klynke og pibe til den ikke mere kunne se hestene.

6.12.07: Tjavs har været lidt stille i dag. Da jeg havde været i bad regnede jeg med at den gik ude, men nej, den var kravlet i sin kurv igen.

Senere på dagen ringede barnebarnet Michelle og jeg bad hende sige noget til Tjavs. Han røg gøende ud i køkkenet for at se hende. jeg kaldte på ham og da han kom ind, holdt jeg igen telefonen til hans øre. Igen sprang han af sted med logrende hale og gøende af fuld hals. Men der var ingen Michelle og det kunne han absolut ikke forstå.

5.12.07: I går begyndte Tjavs at hoste ret kraftigt, nærmest som om han ville hoste noget op. I dag havde det ikke bedret sig og jeg blev nervøs for at han måske havde en bensplint siddende fast i halsen og så ingen anden mulighed for at ringe til dyrlægen. Hun mente også det var noget der skulle ses på og jeg fik en tid her i eftermiddag.

Tjavs havde tilsyneladende ingen appetit og jeg ville prøve med et par skiver rugbrød med leverpostej, appetitten fejlede intet, den er vist blot ved at være træt af hvalpefoder.

Hos dyrlægen opførte den sig som vanlig, hylede og skabte sig, den ville have nærkontakt med de andre hunde. Jeg mente ikke det var tilrådeligt før vi vidste hvad han fejlede.

Det var lidt halsbetændelse og der var en lille mislyd ved den ene lunge, så nu er den i kur med antibiotika. Den skal også en tid undvære halsbåndet.

På vej ud kom den i kontakt med en af dens søstre. I venteværelset sad en mindre Sankt Bernhard, der meget lignede Tjavs. Det var en af hvalpene fra samme kuld som Tjavs, så de fik en lille snak.

Her til aften, medens jeg sad ved computeren, syntes Tjavs at den ville gøre lidt for mig. Desværre havde den misforstået dette her med at pynte til jul:

29.11.07: Tjavs lugtede stadig af stald og den skulle selvfølgelig have et brusebad her til morgen. Jeg brugte en "Antikløe shampoo", der havde en duft af pebermynte. Den blev rigtig pjasket til med vand, vasket så skummet stod om den, skyllet godt og grundigt og gnubbet så tør som det kunne lade sig gøre. Den lagde sig ind i stuen for at hvile lidt og senere ville den gerne ud. Den lugtede endnu lidt landligt og syntes det vist også selv. Nedenstående viser hvordan den syntes lugten skulle fjernes. Det resulterede så i en times "karantæne" på badeværelset, til den var blevet nogenlunde tør.

27.11.07: Jeg vågnede midt om natten og så blev der ikke meget mere søvn den nat. Jeg kom i tanke om at Hanne, Michelle og jeg havde en aftale om at besøge Ingas moster onsdag den 28., og jeg havde ikke tænkt på hvor Tjavs skulle være. Var der en hundepension på Mors og kunne de tage Tjavs? Og hvordan ville den reagere.

Om morgenen fandt jeg 2 hundepensioner og ringede til den der lå mest centralt. Spurgte om der var plads og om jeg kunne aflevere ham næste morgen ved 8 tiden. Der var plads men der kunne kun afleveres og hentes hunde kl. 15 - 18, det var for hundenes skyld, hvis folk kom på alle tider af døgnet, så ville hundene ikke falde til ro.

Jeg måtte så aflevere ham samme aften. Det var på en gård i Nykøbing, i en tidligere staldbygning var der ret store bure med adgang til udendørs bure. Der var såmænd ikke noget vrøvl med Tjavs, og jeg kunne køre hjem med ro i sindet. Det var godt nok lidt tomt hjemme men det var rart at jeg ikke behøvede gemme mine hjemmesko så Tjavs ikke fandt dem og gennemgnaskede dem.

Tjavs har fundet en majskolbe, den bliver skilr ad på stedet eller slæbt med hjem.

21.12.07: Jeg sad vist for længe ved computeren i går. Da jeg kom ned i stuen havde Tjavs skilt endnu en bog ad, også denne gang en af de bøger der af og til følger med ugebladene.

Inga havde en lille kurv samt en æske, begge var fyldt med poser med forskellige bolcher. Kurven stod pænt midt på gulvet men æske var vendt på hovedet og bolcheposerne var spredt. Kun én pose var gået i stykker så nogle af bolcherne lå løst på gulvet. Tjavs havde tilsyneladende ikke kunne lide dem.

På ovenstående billede ser man tydeligt at Tjavs elsker at stå og kigge ud. Han opdagede ikke at jeg fotograferede ham.

19.11.07: Vaks har været helt manerlig i dag. Den har været med på langfart, skulle til dyrlægen for at få den sidste vaccination. Da jeg var kørt hjemmefra i god tid, tog vi lige turen omkring Hanklit, her gik vi en lille tur langs stranden. Derfra til Super Brugsen for at handle lidt og så af sted til dyrlægen. Lige inden dyrlægen stoppede vi og gik en tur på en nærliggende mark, jeg ville gerne at den besørgede inden vi kom ind i klinikken.

Den tog mod stikket uden vrøvl, gik selv op på vægten, den vejede 19,55 kg. Ingen vrøvl da den skulle ind i bilen igen og jeg har nu vendt den til at sidde eller ligge i bunden af bilen når vi kører. Næste obligatoriske dyrlægebesøg er om et år.

Efter at have skrevet om morgenbadet og igen kom ned i stuen, havde Tjavs fundet sig en god plads i sofaen.
Inden han blev kommanderet ned, måtte jeg lige have disse billeder af ham

Må jeg ikke være i sofaen, så må jeg vel stå i stolen og kigge ud af vinduet?

18.11.07: Det blev lidt sent i aftes eller rettere tidligt i morges inden jeg kom i seng. Jeg skulle se en film i tv og den sluttede først godt midnat, derefter skulle Tjavs lige ud en tur. Da jeg var kommet i seng var Tjavs blevet i et overstadigt humør, den rendte rundt i hele huset, den gøede og prøvede at hoppe op i sengen til mig og det varede noget inden den faldt til ro.

Kl. 8 vækkede Tjavs mig ved at hive i dynen og prøve at få fat i mine tæer. Det endte med at jeg lukkede den ud og prøvede at få endnu en time på øjet, hvilket selvfølgelig ikke lykkedes. Så jeg stod op, barberede mig og så en tur under den varme bruser, stod der nok lidt længere end nødvendigt. Derefter i rent undertøj og i et par gamle bukser og en gammel trøje, for nu skulle Tjavs i bad.

Tjavs havde i mellemtiden mores sig med at grave grundigt i et bed (den har fået lov), og den var temmelig snavset, så snavset at jeg måtte bære den ind på badeværelset. Den var ikke særlig vild efter at komme ind under bruseren, men her hjalp ingen kære mor, bades det skulle de. Først spules godt med bruseren, derefter vaskes godt og grundigt med hundeshampoo og sluttelig skylles godt og grundigt og endelig tørres så godt det kunne lade sig gøre, to håndklæder blev brugt. Medens alt dette foregik snakkede jeg med Tjavs, roste den ret meget. Jeg er jo nødt til at gøre det til en positiv oplevelse, for på et tidspunkt vil jeg ikke kunne få den ind under bruseren, hvis den ikke har lyst.

Da Tjavs var blevet nogenlunde tør blev den lukket ud fra badeværelset, den spænede rundt i stuen og ud i køkkenet, her faldt den og kurede hen ad gulvet, det gentog sig nogle gange, gulvet er med parket og noget glat, i hvert fald for sådan nogle lapper som Tjavs er udstyret med.

Jeg skulle nu lige have skiftet bukser og trøje - troede jeg, men nej, undertøj og strømper var drivende våde, så jeg måtte lige en tur under bruseren, og derefter tørres og have rent tøj på. Næste gang tror jeg, at jeg vasker Tjavs først.

15.11.07: Tjavs har været alene hjemme flere gange, men i dag var første gang den fik lov at bevæge sig rundt i både stue, køkken, entre og badeværelse. Jeg havde fortalt den at jeg regnede med at den ville opføre sig ordentlig når jeg nu viste den så meget tillid. GGG

Hanne og jeg var til formiddagskaffe hos Bente og Folmer og Hanne ville selvfølgelig med hjem for at se, hvilke ulykker hunden havde lavet. Den havde slæbt en del fodtøj ud af reolen, havde slæbt en træsko og en løbesko ind i stuen. Den havde ikke gnavet i hverken sko eller snørebånd og havde heller ikke gnavet i andre ting.

Den var gået på 1. sal for at se om jeg var der og den begyndte at klage da vi kom hjem, den vidste at det var forkert af den, og at den nu skulle bæres ned. Den fik selvfølgelig ros for at have opført sig pæns men et lille "fy skam dig" for at være gået op i computerrummet. Den vejer nu 19 kg og er ikke sådan lige at bære ned.

13.11.07: Tjavs har lært en masse, men der er stadig ting den ikke har, eller vil forstå. F.eks, må den ikke bide i snoren jeg jeg er begyndt at bruge når vi går tur. Den har lært at komme når jeg kalder, men ikke hvis der er andre mennesker den kan snakke med, derfor snoren.

Jeg har en fornuftig stor cementeret gårdsplads/terrasse. Jeg var i dag i gang med at lave noget gitter til at lukke udgangene med, så kan Tjavs gå en tur derud, der er også et bed den kan grave lidt i. Jeg havde givet Tjavs snoren på og lige tøjret ham til en stolpe lige i nærheden af hvor jeg arbejdede. Pludselig sad han ved siden af mig med logrende have, snoren var bidt over. Men pyt, nu har han plads at røre sig på og jeg har nu købt en lænke til brug ved gåturene.

10.11.07: Gave til Tjavs fra min klassekammerat Wini (Leg og lær med psp). Bedste PSP gruppe på Nettet.

8.11.07: Tjavs skal selvfølgelig ud flere gange om dagen og sidste tur er ved 24 tiden. Turen i nat var temmelig blæsende og ret våd, men det må vi tage med. Da der ikke er anden belysning i km omkreds har jeg en kraftig lygte med og det giver nogle sjove oplevelser. Tjavs er ret vagtsom og når lyset fra lygten laver bevægelige skyggebilleder af treernes grene, så er han rigtig på vagt, og når lyset spejler sig i sommerhusenes vinduer, så er der både knurren og gøen. Men bliver skyggerne for store, så vil han nu helst hjem. Han er heller ikke så modig ved stormens susen i skovens træer.

7.11.07: Det er nu slut med at lade Tjavs gå frit om dagen hvor der kan være andre mennesker i skoven.

Da vi gik vor formiddags tur var skovbørnehaven "Marollebo" i deres lejrplads og Tjavs var ellevild. Et par af børnene blev væltet, men heldigvis var både hjælpere og børn ikke bange for "bamsen" tvært imod. Men det resulterede i at jeg måtte bære ham derfra og han teede sig som en vild. En af hans poter ramte mig i ansigtet og rev hul så blodet dryppede. Jeg måtte tage min livrem af og satte i hans halsbånd, det hjalp og vi kom da hjem uden yderligere episoder. Senere gik vi en tur igen og denne gang var han i snor, vi mødte en mand med en lille hund og da var jeg gld ved at Tjavs var i snor, ellers skulle jeg igen havde båret ham. Vi gik flere ture, mest for at vende ham til snoren og det gik egentlig ret godt. Når det bliver mørkt får han lov til at gå løs.

6.11.07: Da Tjavs og jeg i dag gik vor første tur i skoven fandt han en gren som han slæbte med. Jeg fandt en lidt længere og den ville han hellere have. Jeg fandt en endnu længere og sådan fortsatte det ind til han slæbte af sted med en godt 3 m lang gren med flere sidegrene. På et tidspunkt fik han det ene ben på den forkerte side af grenen og trimlede omkuld, så læggen han sig som om det var med vilje. Vi har det ret sjovt på vore ture. Dagens sidste tur var kl. 11:30, men han er ikke så vild efter natte turene og da slet ikke i nat da det småregnede. Jeg vejede Tjavs i dag. Den vejede godt 13 kg da den var hos dyrlægen, nu vejer den 17 kg så den er ikke helt nem at bære ned fra 1. sal. Nedenstående billeder er taget den 6.11.07.

Tjavs elsker at ligge og dase på ryggen eller som her, bagerste halvdel på ryggen og resten på siden.

4.11.07: Tjavs havde vist en rigtig god dag i dag. På vor formiddags skov vandring stod der pludselig en stor, sort, myndeagtig huns lige bag Tjavs. Tjavs var ikke helt tryg, men det varede ikke længe så var de perlevenner og da vovsens mennesker kom, undskylde at den havde gået frit, satte snor på den og gik videre, så ville Tjavs med, den kom ikke da jeg kaldte så jeg måtte fange den og bære den hjem.

På eftermiddags turen kom vi til en større flok mennesker, deriblandt et par stykker jeg kendte, der var 2 hunde med og begge var i snor. Vaks skulle selvfølgelig lære dem at kende, både mennesker og hunde, men den ene hund var ikke interesseret i Tjavs og snerrede af den, hvilket absolut ikke rystede Tjavs, der blev ved med at tumle rundt omkring de to fremmede vovser. Også denne gang ville den med og jeg måtte atter have fat i ham og bære ham hjem, hvilket han var temmelig utilfreds med. Senere tog jeg ham med på en tur hvor han skulle gå i snor, det gik, men var absolut ikke noget han brød sig om, så der skal trænes meget.

Tjavs var lidt overstadig i dag. Først havde den fået fat i en gren med så mange blade at de dækkede dens ansigt, den kunne intet se og stod lige på snuden. Jeg havde travlt med at få kameraet klar men nåede det ikke. Da den så lidt senere begyndte at slæbe en ret så stor gren op af en bakke. Havde jeg så travlt med at få billedet taget, at det blev noget sløret og samtidig fik mine vilde fagter Tjavs til at stoppe op for at se hvad jeg lavede.

1.11.07: Tjavs benyttede besøg til at splitte en hel rulle toiletpapir i mange små stykker som den dekorerede gulvet med. Vi går stadig mange ture i plantagen og de tilstødende marker.

31.10.07: Tjavs elsker at løbe rundt på en nærliggende mark samt en travetur i skoven..

23.10.07: Jeg fik min nattesøvn. Havde besluttet at lade Tjavs sove i soveværelset, men på gulvet og det gjorde at vi begge fik en god søvn (tror jeg).

Vi har travet nogle gode ture i plantagen, den har besørget flere gange udendørs og da jeg var ved at vaske op efter aftensmaden begyndte den at pibe samtidig med at den gik til døren. Vi travede igen en tur og da den havde besørget og jeg roste den, blev den noget overstadig, og da en Sankt Bernhard hvalp kan have besvær med at styre lemmerne så det ret spøjs ud. Det der imponerede mig mest var da vi kom til et vandhul. I går var den henne og drikke af vandet, jeg sagde NEJ, og den stoppede. I dag gik den ikke blot uden om vandhullet men uden om hele mudderpølen. Samtidig kiggede den på mig som ville den sige: Kan du se, jeg huskede det.

Den er helt vild med alle der gider kæle med den og er især glad for Michelle og Jonas, der begge var her en tur i dag.

22.10.07: Det første døgn: Tjavs havde fået navnet Lundin på grund af masken, men jeg syntes det var synd at opkalde den efter ham. Da dens pels var noget pjusket, syntes jeg Tjavs var et mere rigtigt navn.

Der var flere hvalpe på den lille ejendom hvor jeg købte den og de havde et større stykke jord at lege på, det gjorde selvfølgelig at den var lidt snavset. En del burrer sad i pelsen og derudover havde den ret mange lopper. Jeg måtte så en tur i byen for at købe mad , redskaber til at ordne pelsen samt en flaske loppeshampoo. Jeg ringede derefter til opdrætteren for at høre hvor tit den fik mad. Èn gang om dagen, fik jeg at vide.

Det første jeg gjorde da jeg kom hjem var at give ham et brusebad, noget han fandt sig i uden vrøvl. Først en omgang med bruseren, derefter en god gang shampoo og så bruseren igen.

Den fik en stor portion tørfoder med lidt stegt fisk, der blev spist op. Den var ikke afrettet og der blev fordelt både stort og småt rundt om i stuen og gangen. Men det får jeg den helt sikkert til at holde op med, men det kan vist kun ske med mange ture ud i haven.

Den opførte sig ret pænt og jeg syntes at lidt opdragelse godt kunne starte med det samme. Den er lærenem (sådan da). I løbet af kort tid var det nok at sige NEJ, hvis den var i gang med unoder. Den skulle sove i badeværelset og med døren stående åben til entre og soveværelse. To gange fulgte den med mig ned i soveværelset før den forstod at den skulle blive i badeværelset. Forstod? Ikke helt, for jeg vågnede da den var ved at hive i dynen. Den blev sat tilbage til dens plads med besked om at blive der. Senere vågnede jeg ved et dybt suk, tændte lyset, og på gulvet, ved siden af min seng, lå Tjavs. Denne gang behøvede jeg blot at pege ned mod badeværelset, så luskede den derned.

Ved 4 tiden begyndte den at klynke noget, så jeg stod op og fik den en tur ud i haven (det var skisme noget koldt). Derefter hørte jeg ikke mere til den før lidt over 7, og da var det også tid til at stå op. Efter kl. 10 ringede jeg til dyrlægen og fik en tid til kl. 15:15. Jeg badede ham endnu en gang (desværre) inden vi skulle af sted. Michelle kørte med for at holde Tjavs lidt i ro, men det gik vældig godt.

Da vi nåede frem til dyrlægen sad der et par damer i venteværelset, de var helt vilde med Tjavs og det var noget han kunne lide. Da det blev vor tur vadede han bare rundt i klinikken medens der blev skrevet journal. Han fandt sig uden videre i at blive løftet op på bordet og at blive vaccineret og sat chips i øret.

Dyrlægen sagde at det var en nem, næsten for nem, hund jeg havde fået og hun kunne ikke forstå at den var så stor og flot når den kun fik mad en gang om dagen. Det var mere rigtigt at give den 3 gange, så det gør jeg. Jeg spurgte om hvordan jeg skulle komme lopperne til livs, shampooen virkede tilsyneladende ikke efter hensigt. Jeg fik noget spray med hjem, men det må jeg først bruge i morgen, 24 timer efter det bad jeg gav den i dag.

Da vi var færdig hos dyrlægen, fulgte Tjavs os pænt ud, men da den så, at den igen skulle ud og køre, vendte den og gik ind i klinikken igen. Så Michelle måtte bære den ud og ind i bilen, men selve køreturen rørte den tilsyneladende ikke.

Noget af det der imponerer mig mest er at den straks følte sig hjemme, at den følger mig hvor jeg går og at den går pænt lige bag mig eller ved min side når vi traver i skoven. Den går uden halsbånd og snor, men det skal den nu vende sig til. Skal jeg ned i byen, skal jeg være sikker på at den ikke løber ud foran de kørende.

Bent Allan Plum´s oplevelser