Vandreferie i Sydtyrol:

FODSLAW er andet og mere end traveture og vandringer rundt i Danmark, det er også vandreferie i fremmede lande og i 1982 deltog Inga og jeg og Inga´s niece Laila, sammen med en hel busfuld glade danske fodslaw folk, i en sådan vandreferie i Sydtyrol, det er den italienske del af Tyrol.  Vi boede på Sportshotel Obereggen, der er placeret midt i det bjergområde der ses på fotoet til venstre. og bjergene, der ses på fotoet til højre, var målet for en del af vandringerne.

Efter en meget lang, men hyggelig køretur nåede vi frem til bjergene og eftersom jeg vist engang er blevet bidt af en gal bjergmand, glædede jeg mig så enormt til at komme ud og kigge nærmere på omgivelserne, at det gjorde helt ondt i mit bryst. Straks vi ankom fik vi anvist vore værelser og fik at vide, at vi nu havde nogle timer til at hvile inden vi skulle samles til et introduktionsmøde.

                              
Det første vi gjorde var at gå ud på balkonen og kigge på udsigten, den var pragtfuld.

Vi kunne se de bjerge, der skulle være målet for vore vandringer, i det fjerne. På venstre foto ses Laila  kigge på landskabet fra balkonen.

*****************

Da vi havde været i bad ville Inga og Laila hvile sig lidt, jeg derimod skulle selvfølgelig ud og kigge på terrænet. Der gik en skilift fra hotellet og til en af toppene (den var ude af drift på denne tid af dagen), jeg begyndte at vande op af bjerget under liften og efter lang tid nåede jeg toppen, drivvåd af sved, det var nemlig temmelig varmt.

   
Som man kan se på fotoet til højre her og rækken ovenover, var terrænet temmelig bakket men meget smukt.
Enkelte strækninger var noget ufremkommelige på grund af store sten og væltede træer.
Fotoet til venstre viser en sådan strækning.
Som det ses på fotoet midt var jeg ikke alene på bjerget. Her var en ko, uden horn men med klokke og det så såmænd ikke dumt ud.
Endelig nåede jeg punktet hvor liften vendte, her lå et gammelt skur (ses til højre), taget blev holdt på plads af store klippestykker.

Nedturen gik nemt, der var en asfalteret vej ned til hotellet, jeg nåede et bad inden mødet.

Som sagt var det varmt og jeg fik ret travlt, klokken løb hurtigere end jeg havde tænkt mig, jeg skulle gerne være nede igen til introduktionsmødet. Det ville være lidt flovt, hvis man allerede den første dag skulle ud at lede efter mig.

Men desværre er jeg også ret stædig og jeg havde sat næsen op efter at nå toppen, så jeg asede på det bedste jeg havde lært.
 

Så tæt var jeg på Latemar.

*****************
      

Introduktionsmødet: Vi fik en drink og blev derefter præsenteret for personalet, der var en dansk guide Stefan samt en italiensk guide Toni, der skulle lede alle vandringerne i bjergene. Vi fik at vide, at vi næste dag skulle op til Latemar og at alle skulle med liften, ingen ville få lov at gå op. Man havde før været ude for at nogle ville gå op og så havde måttet opgive, så skulle en af guiderne ned og hjælpe.

Jeg sagde: Så slem er turen da heller ikke. Har du været her før blev jeg spurgt. Nej, men jeg har lige fuldt liften op, sagde jeg.

Liften går jo ikke bare derop til toppen, blev der sagt medens man pegede. Det ved jeg, den går op til den gamle hytte med klippestykker på taget.

Nogle af deltagerne gloede lidt på mig. Stefan sagde: Du må gå op, de øvrige skal med liften. Det viste sig at en del af deltagerne havde været med året før og derfor kendte terrænet.
Rolig sagde jeg, jeg har ikke noget mod liften, jeg syntes bare I overdrev en anelse. Heldigvis blev ingen sure fordi jeg ikke kunne holde min kaje.

******************

Stefan blev heller ikke sur, da jeg tidligt næste morgen vækkede ham , jeg ville lukkes ud, jeg skulle have min morgenvandring inden  morgenmad. Men for at det ikke skulle gentage sig hele ugen, viste han mig en bagdør, jeg kunne benytte. Der er intet så skønt som en tur i bjergene ved solopgang, og hvor  man kommer op over morgendisen.

Klar til start.

Første vandring: Efter morgenmad fik vi udleveret vor sammenlagte bolle og var så klar til dagens vandringer.

Da vi alle var kommet op med liften blev vi delt i to hold, tyroleren Toni skulle føre det hold, der ville med på den anstrengende og lidt farefulde færd, Stefan skulle føre resten ad en lettere rute og vi skulle så alle mødes et sted for sammen at spise frokost. Der var et ældre ægtepar, Magda og Jens med, de var fra Sydthy Fodslaw og havde deres to børnebørn med. Jens var en stille og lun fyr, der kendte sine begrænsninger, han tilsluttede sig altid flokken, der skulle gå den lette rute.
Magda derimod var en stædig kamel, ville altid med på den vanskelige tur for så pludselig at sætte sig og erklære, at nu ville hun ikke med mere, så måtte hun ledsages tilbage til det andet hold, ret irriterende.

  
            Bjergtoppen Rosengarten.                         Lago de Carezza, her holder vi rast. Inga og Laila  midt i billedet.

 
                Inga, Laila og Bent.                        Her er jeg klar med en snebold.             Laila er også klar med en snebold.

Luften var meget varm men vandet iskoldt og der var absolut ingen der havde lyst til at bade. Et par stykker prøvede lige at dyppe tæerne, men mere blev det ikke til.

Vi fortsatte vor vandring og snart var vi oppe i sneen. Det var første gang vi prøvede at stå i den kolde sne midt i juli måned og det var egentlig ret sjovt og det varede da heller ikke længe, før der røg nogle snebolde gennem luften.

                                           
                                           Alperoser.                                                    Denne klippen blev også besejret.

*****************

Vi var en del, der fulgte med og vi blev absolut ikke skuffede.
Inden vi nåede frem mødte vi en ældre kone, der sad midt på en mark og holdt øje med kreaturerne.

Efter nogen ventetid var omeletterne klar.

                          Hasler Sam:                                Karina kommer med omeletter.                Vi er klar til smagsoplevelsen.

*****************

Der var virkelig nogle meget stejle bjergsider, nogle meget smalle stier og en del steder, meget langt ned til bunden. Nu har jeg det ret godt med højder så jeg var vist en af dem, der fik mest ud af turen. Jeg fotograferede, fyldte en bærepose med spændende klippestykker til min samling. Af og til skulle der også skiftes film i kameraet, jeg tænkte ikke over disse ting, gjorde dem bare og på et tidspunkt kom en af deltagerne hen til mig (vi kaldte ham professoren, han var en af de få, der kunne tale italiensk med Toni), han sagde at Toni gerne ville have mig til at gå bagest, idet han kunne se, at jeg var vandt til at gå i bjergene.
Andre spurgte mig, om jeg var vant til bjerge, det måtte jeg svare ja til.

   
Ovenstående billeder viser tydeligt se at der er langt ned og at bjergsiderne er ret stejle samt at vi er ret højt oppe..

   
Terrænet er ikke lige fremkommeligt alle steder.                                            Her er sne og is på vandet.

Smal, stejl og ikke ufarlig.

  
       En lille rast i storslåede omgivelser.                       Atter på farten.                                    Ufremkommelig ?

 
               De flotte bjergtoppe.                                           Pisa Hütte.                                        Mad og drikke.

Vi mødtes med de øvrige deltager i Pisa Hütte. Her fik vi noget at spise og lidt at drikke, for uden mad og drikke duer ...... .....

Pisa Hütte ligger noget klemt, der er ikke megen plads rundt om hytten. Et spark i rumpetten ud af døren og man kan samle sig selv op nogle hundrede meter nede.
Vi tager en anden vej ned og som man kan se på personernes holdning, er det absolut ikke fladt eller plant grund vi bevæger os på.

Om aftenen ville deltagerne have at vide hvilke bjerge, jeg plejede at færdes i. Jeg fortalte at Morsø Fodslaw´s vintertræning, for det meste foregik i Legind Bjerge. Det blev der grint en del af, de fleste kendte godt bakkerne i Legind, Nykøbing M.

*****************

Kirken i Obereggen, lille men flot.

****************

Hver dag bød på solskin og varme og hver aften bød på torden. Vi kunne sidde på balkonen og se lyn hele vejen rundt langs bjergene og når vi næste dag var på vandring, kunne Toni vise os træer, der var ramt af lyn. Toni fotograferede blomster, alperoser og liljer men især edelweiss. Nogle gange stoppede han os og bad os vente medens han selv forsvandt ind mellem klipperne. Jeg var af den formening, at han var gået vild og ikke anede hvor vi var, men det var blomster han ledte efter.

Det skete at vi kom så tidligt af sted at vi måtte holde pause og vente på, at græs og klipper tørrede og igen var sikre at gå på.
Det var jo ikke kun nattens regn, men også tåge, der gjorde terrænet vådt og glat.

                       
Morgendis.                                                                   Pause i solen. 

                                         
                   Rent, koldt kildevand drikkes med sugerør.                                             Popekansel.

*****************

Der var sat nogle store grille op og der lå en stor tønde vin. Derudover var der bowlere med hvidvinspunch og så en masse spændende salater og så var det hele inkl.. i rejsens pris. Først sener på aftenen, når vi trak indendørs, var drikkevarerne på egen regning..
For første gang så vi, at vi ikke var de eneste på hotellet, der var bl.a. ret mange tyskere.

                            
De første gæster har sat sig til bords.                                          Th. på fotoet ses Laila og Inga.

Her tømmes bowlen for den sidste punch.

Da bowlen var tømt satte jeg "glasset" for munden og for at lave lidt sjov gik jeg hen og satte "glasset" under hanen på vintønden. I det samme gik overtjeneren Salvu forbi, han slog lige til hanen så der kom lidt vin i "glasset", jeg skålede rundt og satte igen "glasset" for munden og pludselig var jeg omringet af tyskere med kameraer. Så måtte jeg pænt stå og skåle til alle havde fået deres foto - tyskere kan sgu være skøre ind imellem - men det kan vi andre vel også.

                     
Der blev ikke danset træskovals og det havde man heller ikke kunnet høre, vi dansede på jord.

Musikken fejlede ikke noget, det var lystige tyrolermelodier vi hørte.

Da det begyndte at blive mørkt fik vi besked på at trække indendørs. Som tidligere nævnt regnede det hver nat og derfor fik alle de ansatte travlt med at rydde op, møblerne skulle sættes under halvtag.

Jeg fik den skøre ide, at jeg ville hjælpe, så jeg gav mig til at slæbe borde og stole i tørvejr og jeg fortsatte til alt var ryddet af vejen. Det var vist ikke noget man var vandt til og det resulterede i, at jeg hverken den aften eller de efterfølgende dage kom til at betale for mine drinks.

 Heldigvis for personalet drikker jeg meget lidt spiritus, men jeg kunne ikke undslå mig for 2 øl om dagen og jeg kunne ikke selv få lov at give noget.

Nu var det ikke kun borde og stole jeg bar, lille søde Therese bar jeg ned til bordene, så hun kunne fjerne porcelænet og det gav et smil og et kram og det var ikke så galt.

Inga var ikke sur, hun tog det pæne foto af Therese og mig, men jeg måtte ikke få hende med hjem, heller ikke selv om jeg påstod, at hun nemt kunne ligge i fodenden af min seng.

Therese og Bent.

*****************

Skønne cafeer med herlig mad, jeg spiser så vidt muligt ikke "dansk mad" når jeg er ude at rejse, en frikadelle eller hakkebøf, har intet at gøre udenfor Danmarks grænser - basta.

  
                           Bolzano.                                             Frugt og grønt.                               Kun til lille, meget lille ko.

                                                
                        Laila og Inga i en af de smalle gader.                                               Kaltern søen.

*****************

Vi havde 2 steder at besøge inden vi skulle møde vore koner, og hvert sted skulle vi have en lille ting til halsen. Jeg nåede ikke at give en lille en før vi nåede stedet hvor vi skulle møde konerne, men her lykkedes det så og det blev der meget sjov ud af.

Inga og jeg kom til at sidde ved et bord med fremmede folk men tæt på bordet med vennerne. De bestilte rødvin (hele flasker selvfølgelig), jeg var eneste vin drikker ved vort bord men bestilte også en hel flaske - beskeden måtte gentages, den unge servitrice troede ikke jeg kunne drikke en hel flaske.

Vi fik vor vin og jeg fyldte mit glas, da servitricen forlod lokalet rakte jeg flaske til det andet bord, her blev den næste tømt inden jeg fik den igen og da den unge dame kom ind igen, tømte jeg de sidste dråber op i mit glas og bestilte en flaske mere, dette skete nogle gange og jeg kunne se hun blev mere og mere betænkelig.

Da vi skulle af sted kom hun hen til mig sammen med professoren (vor italiensktalende vandrer), han skulle spørge om jeg kunne stå op. Jeg rejste mig, løftede servitricen op i armene, trådte op på en stol og stod på ét ben, derefter ned igen, satte hende forsigtigt ned og tog afsked. Hun blev stående i døren så længe vi kunne se hende, og ventede på at jeg skulle gå på rumpetten. Hun fik aldrig at vide hvor lidt jeg havde drukket. Hun troede jeg havde drukket mindst 3 hele flasker vin.

Det ville føre for vidt at omtale hvilke pragtfulde aftenmåltider vi fik på hotellet, der var flere valgmuligheder, de markerede retter er dem jeg bestilte.

                 
Så er vi klar til hjemturen.                                              Farvel til Latemar.

*****************

Det med gult er hvad jeg foretrak:

"Marie Luise" suppe
Gulerodscremsuppe

Stegt kalveskulder
Tyrolsk roastbeef

Kartoffelmos med flödeskum
Broccoli med smör
Salatbuffet

Meloncocktail

*******

Champignons bagt i tyrolersause
Röräg "Paulus"

Ristet kalveschnitzle
Svinesteake med Robertsauce

Lyoner kartofler
Blumkaal "Mornay"
Salatbuffet

Isbäre "Pommerlunder"

*******

Kaalbombe
Zucchinisouffré

Kanin á la borgerlig art
Dampet oksesnitzel

Risi - Bisi
Bönner med speck
Salatbuffet

Bananerkvarkskaal

*******

Colbert asparges
Stegte frölaar

Hamborgsk kylling a´la Tartaren art
Snittet kalvekød "Madagaskar"

Smörmelboller
Dampet zusshini
Salatbuffet

Tyrolsk äblekage

*******

Kartoffeltop med gorgonzola
Gule og grönne nudler med friske tomater

Piccata med citron
Gordon Bleu med stegte bananer

Dampet kartofler
Glaseret smaa gulerödder
Salatbuffe

Äble i svöb med vanillesauce

*******

Svinekotelet - Smaa hacky´s - Husets pölse -
Lammekotelet - Ködben

Svamperagout - Polenta - Stegte kartofler -
Salatbuffet

Ferskenbowle - Abrikoskage -
Tyrolsk bondekartofler

Hertil: Sydtirolsk Vernatschvin

*******

Kalvehjerne - Pandekage
Pixxa Capricioca

Forel i folio
"Kapara"

Tomatkartofler
Lune skorzonerrödder
Salatbuffet

Chokolademousse

Menuerne er skrevet af direkte fra de menu sedler vi fik udleveret.

Jeg havde bestemt mig for kalvehjerne, men eftersom jeg stadig havde lidt af gårdsdagens "sjov" siddende i kroppen (og hovedet), kunne jeg lige som ikke rigtigt forlige mig med en sådan ret.