|
Min kollega Kim og jeg havde længe snakket om at foretage os et eller andet spændende. På Højriis prøvede man for nogle år siden, at arrangere "Gå på glødende kul". Kim tilmeldte sig, men på grund af for få tilmeldinger blev det aflyst. Senere var alle mine kolleger på laboratoriet til Gokart kørsel, jeg måtte desværre afslå. Jeg havde en stor nyresten siddende og havde fået indopereret et kateter, det medførte at jeg skulle tisse næsten hele tiden, og det er der jo ikke tid til under kørslen. Kim og jeg fik så den idé, at vi ville rappelle og vi begyndte at lede efter et sted, først på Skarrehage, men uden held. Derefter forhørte vi os ved kommunen, der ikke kunne anvise os noget, men de foreslog, at vi forhørte os hos Viborg Amt, om lov til at bruge Sallingsundbroen. Det havde vi ikke held med. Det lykkedes Kim at få kontakt til en instruktør, der ville hjælpe os med at rappelle fra Limfjordscenteret i Dover Odde. Jeg var i mellemtiden gået på pension, men skulle selvfølgelig deltage sammen med kollegerne. Det var første skridt på vejen. Vi skulle nu finde en dato, der passede os seks, der havde lyst til at prøve, to kolleger savnede ikke spænding. Men det var såmænd også svært nok, at finde en dag, der passede os andre. Vi fandt en dag, men selvfølgelig blev det alt for blæsende til at instruktøren fandt det forsvarligt. Påen igen, og endelig lykkedes det. Den 8. september mødtes vi på toppen af det ca. 40 m høje tårn. Jeg ankom i god tid, og kunne følge et hold, der var i gang. Endelig blev det vor tur, efter instruktion og påklædning ( seletøjet , der skulle holde linerne) var vi klar. Jeg var første mand, jeg var ikke nervøs, men spændt som bare pokker, jeg glædede mig helt vildt og det var en oplevelse. Vi havde ca. 3 timer til vor rådighed og jeg nåede 3 gange rappelling, det samme gjorde Kim. To kolleger prøvede 2 gange og de sidste to prøvede én gang
Alle gennemførte og havde en god oplevelse. Som man kan se på fotoet til højre, havde vi et pragtfuldt vejr. Kim og jeg var selvfølgelig stadig opsat på at prøve fra Sallingsundbroen, eller andet sted uden mur, og lige nu ser det ud til at ville lykkes, vi har fået fat i en instruktør, der nu søger Amtet om tilladelse til at bruge broen. Desværre tager det ret lang tid at få noget behandlet ved amtet.
|
